Annonce
Sport

FAKTA: Sådan kommer håndboldkvinderne i EM-semifinalen

Danmark indledte EM med at slå Sverige og Polen. Siden er det blevet til to nederlag, men chancen for at komme videre til semifinalen er der stadig. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark har fortsat mulighed for at avancere ved EM, men det kræver to sejre og hjælp fra konkurrenterne.

De danske håndboldkvinder har fortsat mulighed for at nå frem til semifinalen ved EM trods nederlagene til Serbien og Frankrig i sidste uge.

Men chancen er reduceret ganske betragteligt. Det bliver svært nok i sig selv at vinde de to sidste kampe i mellemrunden, og selv hvis det sker, er Danmark afhængig af andre resultater for at avancere.

Nummer et og to i mellemrundepuljen går videre til semifinalen. Danmark møder Rusland mandag og Montenegro onsdag.

Før mandagens kampe topper Rusland mellemrundepuljen med seks point, Frankrig følger efter med fem, Sverige har tre, mens Serbien, Montenegro og Danmark alle har to point.

Frankrig og Sverige mangler kun at spille én kamp, mens de øvrige fire hold har to kampe tilbage.

Her er Danmarks muligheder for at komme videre (alle scenarier forudsætter dansk sejr i de to sidste kampe):

* Danmark kan vinde puljen:

Det sker, hvis Serbien ikke slår Montenegro, Frankrig taber til Serbien, og Rusland taber til Sverige.

Så vil Rusland og Danmark slutte øverst med seks point hver, men Danmark vil være bedst i det indbyrdes regnskab, som tæller først i tilfælde af pointlighed.

* Danmark kan blive nummer to efter Frankrig:

Det sker, hvis Rusland taber til Sverige, og Serbien taber til Frankrig.

Så vil Frankrig vinde puljen med syv point foran Danmark og Rusland, der har seks. Men igen vil danskerne være bedst indbyrdes.

* Danmark kan blive nummer to efter Rusland:

Det sker, hvis Serbien ikke slår Montenegro og efterfølgende besejrer Frankrig.

Så vil Danmark have flere point end både serberne og franskmændene, mens Rusland vinder puljen.

* Danmark kan blive nummer to efter Serbien:

Den mulighed eksisterer kun, hvis Danmark slår Rusland med mindst fem overskydende mål. Derudover kræver det, at Serbien slår både Montenegro og Frankrig, og Rusland taber til Sverige.

Så vil Serbien, Danmark og Rusland alle slutte på seks point, og da holdene pointmæssigt også vil være lige i det indbyrdes regnskab, kigger man på den indbyrdes målscore.

Danmark tabte med fem mål til Serbien, som tabte med fire til Rusland. Kun hvis Danmark slår Rusland med fem eller flere overskydende mål, vil danskerne kunne klemme sig foran Rusland.

Her er det afsluttende program:

* Mandag 10. december:

Klokken 18.00: Danmark-Rusland.

Klokken 21.00: Serbien-Montenegro.

* Onsdag 12. december:

Klokken 15.45: Danmark-Montenegro.

Klokken 18.00: Sverige-Rusland.

Klokken 21.00: Serbien-Frankrig.

  • EM i kvindehåndbold 2018
    Danmark indledte EM med at slå Sverige og Polen. Siden er det blevet til to nederlag, men chancen for at komme videre til semifinalen er der stadig. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Stoppet med tåregas i bilen

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud