Annonce
Sport

FCK fighter sig til flot 1-1 mod Barcelona

Lionel Messi bragte Barcelona foran 1-0 i Parken, men FCK's Claudemir udlignede hurtigt til slutresultat 1-1.

FC København er tæt på at kvalificere sig til ottendedelsfinalerne i Champions League efter tirsdagens 1-1-resultat i Parken mod FC Barcelona.

Inden pausen havde Lionel Messi bragt udeholdet foran 1-0, men Claudemir udlignede til slutresultatet lige efter.

Og lad det være sagt med det samme. FCK spillede en særdeles flot kamp mod et stjernespækket spansk hold, der må betegnes som et af de bedste i verden.

At FCK'erne dermed har spillet to gode kampe mod Barcelona inden for to uger viser, at københavnerne efterhånden har nået et højt internationalt niveau, og at en plads blandt de 16 bedste hold i Europa efter nytår på ingen måder ville være ufortjent.

Messi var stort set usynlig i de første 30 minutter, hvor FCK i store perioder havde godt fat i Barcelona, der godt nok havde bolden mest, men som ikke fik så meget ud af det. Det skal FCK også have ros for, men Messi er Messi, og han scorede kampens første mål.

Hjemmeholdet sad tæt på udeholdets spillere. De mange Barcelona-profiler blev mødt med hårde tacklinger, og selvom det spanske hold er mestre i småspil, var det ikke nemt for dem at komme frem til chancer.

FCK's tætte markeringer var også skyld i flere fejlafleveringer hos udeholdet, og dem leverer spanierne normalt ikke mange af. Foruden Messis mål blev det dog alligevel til tre Barcelona-stolpeskud. Spanierne er bare umulige at holde væk fra chancer

Gæsterne forsøgte - ret forgæves - at presse yderligere på i den sidste time af opgøret, hvor FCK satsede mere på kontraer og hurtigt omstillingsspil, hvis spanierne mistede bolden i nærheden af FCK's straffesparksfelt.

I anden halvleg og især i slutfasen virkede FCK'erne faktisk tættere på et mål end Barcelona. Det kan ikke mange hold blære sig med, så det kan FCK'erne være ganske stolte over.

Man kan fortsat kun være meget imponeret over Claudemir. Den brasilianske midtbanespiller har kun spillet i FCK siden sommerpausen, men han er faldet forbavsende hurtigt ind i københavnernes spil.

Med sit store løbepensum på banens midte ofrer han sig maksimalt for holdet, og mod Barcelona viste han endda, at han også er en trussel på langskud. Han ramte overliggeren tidligt i kampen, og udlignede altså til 1-1. Så bliver det ikke meget bedre for Claudemir.

Det gavnede også FCK tro på tingene i opgøret, at målmand Johan Wiland ligesom i den modsatte kamp på Camp Nou viste klasse og ro som bagerste mand. Han er en af FCK's bedste i denne sæson.

En anden "sejr" for FCK er, at gruppe D's to andre hold, russiske Rubin Kazan og græske Panathinaikos, spillede 0-0. Dermed er FCK på andenpladsen fire point foran russerne, mens grækerne blot har to point og er sidst.

Det er gode tal med kun to gruppekampe igen. FCK's næste gruppekamp er netop mod Rubin Kazan i Rusland. Det opgør spilles den 24. november.

/ritzau/

Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne