Annonce
Sport

FCM afværger blamage i forlængelse mod miniput

FCM vandt den første kamp mod Progres Niederkorn i Herning (billedet), men tabte torsdagens udekamp. Først efter forlænget spilletid vandt FCM samlet (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FCM måtte igennem forlængelse, før Niederkorn fra Luxembourg var slået i Conference League-kvalifikation.

Progres Niederkorn fra Luxembourg var på papiret en walkover for FC Midtjylland i anden runde af kvalifikationen til Conference League, men miniputten fra Luxembourg var torsdag tæt på at levere den helt store sensation.

Først efter forlænget spilletid lykkedes det for FCM at sikre den samlede sejr i torsdagens returkamp i Luxembourg.

Her reducerede FCM til 1-2 i torsdagens kamp, og dermed avancerede holdet med samlet 3-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På en skidt aften blev Edward Chilufya helten med den vitale scoring i forlængelsen.

Træner Thomas Thomasberg tog ellers opgaven alvorligt i sin udvælgelse, og han stillede med sine stærkeste folk, måske lige med undtagelse af Gustav Isaksen, der ifølge flere medier er tæt på et stort skifte til Lazio.

Midtjyderne var favorit til at cruise den samlede sejr hjem uden problemer, men allerede efter et kvarter kom der grus i gameplanen.

Selv om Niederkorn var i klart undertal omkring det danske felt, kunne Mayron de Almeida med en smart dribling komme på skudhold og bringe hjemmeholdet foran med en flad afslutning fra kanten af feltet.

Chokstarten fik FCM op i gear, og i flere faser var det danske hold i stand til at presse Niederkorn langt tilbage. Men uden gevinst før pausen.

Faktisk var Niederkorn tættere på 2-0, da den franske forsvarsspiller Hamadou Karamoko kort før pausen hamrede bolden på oversiden af overliggeren efter en dødbold.

Det skulle blive værre endnu kort efter pausen. Mayron de Almeida blev spillet fri i feltet, og med et godt træk og tørt hug blev han dobbelt målscorer og øgede til 2-0.

Efter godt en times spil fik FCM's Juninho en stor chance for at reducere, men keeperen reddede. Det samme skete, da Oliver Sørensen afsluttede kort før tid, og så måtte der forlængelse til.

Her dominerede FCM og jagtede det afgørende mål, men hjemmeholdets spillere kæmpede heroisk for at holde nullet.

Omkring midtvejs i forlængelsens anden halvleg kom den midtjyske forløsning dog. Edward Chilufya, der var blevet skiftet ind til forlængelsen, løb solo og sendte bolden flot i mål fra godt 20 meter.

I tredje runde af kvalifikationen venter nu Omonia fra Cypern, der overbevisende slog Gabala fra Aserbajdsjan.

/ritzau/

  • Conference League: FC Midtjylland - FC Progres Niederkorn
    FCM vandt den første kamp mod Progres Niederkorn i Herning (billedet), men tabte torsdagens udekamp. Først efter forlænget spilletid vandt FCM samlet (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik