Annonce
Sport

FCM-forsvarer endte i et sort hul: Min selvtillid var væk

Stefan Gartenmann er gået fra en skyggetilværelse i FCM til en central figur i midterforsvaret. Torsdag venter portugisiske Sporting i en kamp, der kan sende FCM videre til ottendedelsfinalerne i Europa League. Foto: Carlos Costa/Ritzau Scanpix
Den første tid i FCM var hård for Stefan Gartenmann, der torsdag skal holde Sporting fra chancer i Europa.

Det har taget noget længere tid end ønsket for Stefan Gartenmann at få sit gennembrud i FC Midtjylland.

Der var fremdrift og fuld fart på karrieren, da den 26-årige midterforsvarer sidste sommer kom til FCM som en transferfri spiller, efter at hans kontrakt var udløbet i Sønderjyske.

Planen var at drage til udlandet, men han blev lokket af FCM, der skulle ud at spille i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog først nu, at Gartenmann for alvor er begyndt at vise sine evner, hvilket portugisiske Sporting fik at føle for en uge siden.

Her var Gartenmann med til at holde modstanderne på et minimum af chancer i en 1-1-kamp, der betyder, at FCM torsdag aften på hjemmebane har en fin chance for at spille sig videre i Europa League.

- Det har været dejligt at få lov til at være en betydende del af truppen.

- Det har krævet hårdt arbejde - både mentalt og på træningsbanen. Jeg var ude i den yderste periferi i en periode i efteråret. Det har heldigvis vist sig, at når man arbejder hårdt og tror på det, så lykkes det også tit.

- At jeg så er endt med at få så meget positiv omtale, som jeg har fået den seneste tid, det overrasker mig en smule. Men det er selvfølgelig rart, og det sætter jeg stor pris på, siger Stefan Gartenmann.

Midterforsvareren fortæller, at det hurtigt begyndte at gå skævt for ham, efter at han i slutningen af juni 2022 indgik en treårig kontrakt med FCM. Træningen gik ikke som ventet.

- Superligatruppen havde været i gang i to uger, da jeg blev hentet.

- Jeg havde hele tiden to uger, jeg skulle indhente, og sådan var det i store dele af opstarten, og jeg fik aldrig indhentet det. Det betød også, at selvtilliden fik et knæk, forklarer Gartenmann.

Herefter kom han ind i en negativ spiral, hvor ondt blev værre.

- I store dele af efteråret manglede jeg selvtillid. Selvtillid får man ved at spille og præstere godt, men hvor skulle jeg hente den?

- Det skulle være i små fragmenter af træningen, men antallet af træninger var begrænset på grund af et tæt kampprogram. Det gav ikke mange gode muligheder for at spille mig ind i varmen og opbygge selvtillid, forklarer han.

Chancen kom i den sidste gruppekamp i Europa Leagues gruppespil mod Sturm Graz i november. Henrik Dalsgaard blev skadet under opvarmningen, og Gartenmann blev sendt på banen.

Det endte med en 2-0-sejr til FCM og avancement til knockoutkampene mod Sporting.

Og Gartenmann har siden sejren over Sturm Graz været stort set fast mand i midtjydernes midterforsvar.

- Jeg kom på holdet i slutningen af efteråret, og det er formentlig også det, jeg kapitaliserer af nu. Og så har jeg gjort det godt i vinterpausen og opstarten, så formen er, hvor den skal være, siger han.

Stefan Gartenmann får ros af cheftræner Albert Capelles, for den måde han har tacklet forløbet i FCM på.

- Det taler for sig selv, og Gartenmann fortjener det.

- Jeg kan godt lide, at han valgte at træne hårdere for at gøre valget svært for træneren, da han blev fravalgt til kampene. Som træner kan man godt lide spillere, der kæmper for at komme i startopstillingen, siger Capellas.

Torsdagens modstander Sporting sluttede i efteråret som treer i holdets gruppe i Champions League, hvilket har sendt portugiserne over i Europa Leagues knockoutfase.

FCM sluttede som toer i en Europa League-gruppe, der ud over Sturm Graz også havde deltagelse af Feyenoord og Lazio.

Vinderen af opgøret går videre til ottendedelsfinalerne i Europa League.

Der er kampstart i Herning torsdag klokken 18.45.

/ritzau/

  • FBL-EUR-C3-SPORTING-MIDTJYLLAND
    Stefan Gartenmann er gået fra en skyggetilværelse i FCM til en central figur i midterforsvaret. Torsdag venter portugisiske Sporting i en kamp, der kan sende FCM videre til ottendedelsfinalerne i Europa League. Foto: Carlos Costa/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud