Annonce
Sport

FCN smider igen point efter en europæisk midtugekamp

Angriberen Benjamin Nygren kunne juble efter sin scoring til 1-0 i slutningen af første halvleg mod OB. Målet var dog ikke nok til en sejr. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB var bagud 0-1, men fik hentet det ene point hjemme mod FC Nordsjælland i Superligaen.

FC Nordsjælland har store problemer med at hente sejre i Superligaen efter en europæisk midtugekamp. Det var ikke anderledes for Farum-klubben i søndagens 1-1-kamp ude mod OB.

Selvtilliden burde ellers være stor hos FCN, der i torsdags vandt med hele 6-1 hjemme over tyrkiske Fenerbahce.

OB vendte 0-1 til slutresultatet 1-1, og dermed er FCN fortsat uden sejr efter en kamp i Conference League-gruppespillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter de fem første europæiske gruppekampe er det efterfølgende blevet til tre nederlag og nu to uafgjorte kampe i Superligaen.

FCN var bedst spillende i første halvleg, og udeholdet kom frem til de fleste og største chancer.

Men hverken Andreas Schjelderup eller Christian Rasmussen formåede at udnytte mulighederne.

I den anden ende var OB tæt på ved angriberen Louicius Don Deedson, men han brændte også et stort tilbud.

FCN havde dog en spiller med skarphed i støvlerne i angriberen Benjamin Nygren, som lavede hattrick i torsdagens storsejr over Fenerbahce.

Kort inden første halvlegs udløb sparkede Nygren udeholdet foran med 1-0. Svenskeren nåede først over en løs bold i feltet, og han ventede køligt et halvt sekund med at sparke.

Det gav ekstra plads i målet, og så var det en nem sag at finde vej til netmaskerne.

I anden halvleg tog OB mere fat om kampen og havde bolden mere.

Efter 64 minutter blev OB tildelt et straffespark, da Adamo Nagalo skubbede OB-angriberen Bashkim Kadrii inde i feltet.

Efter et VAR-tjek fandt dommerne ud af, at der var straffespark, og det omsatte Kadrii selv til 1-1, da den vikarierende FCN-keeper Andreas Gülstorff kastede sig til den forkerte side.

Både OB og FCN ledte efter en scoring mere, men ingen af holdene havde skarpheden.

Nygren var tæt på at score endnu et mål efter et langskud, men det blev reddet til hjørnespark af OB-keeper Hans Christian Bernat.

FCN er med det uafgjorte resultat lige nu placeret på fjerdepladsen med 27 point efter 17 kampe.

OB er nummer ni med 17 point og har stadig ikke hentet en eneste sejr på hjemmebane i denne sæson.

/ritzau/

  • Superliga: OB - FC Nordsjælland
    Angriberen Benjamin Nygren kunne juble efter sin scoring til 1-0 i slutningen af første halvleg mod OB. Målet var dog ikke nok til en sejr. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik