Annonce
Sport

Fortuna-chef før Lyon-møde: Vores chancer er i promiller

Lyon vandt i maj Champions League for fjerde år i træk. I finalen i Budapest blev Barcelona slået med 4-1. Næste år skal finalen spilles i Wien. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix

Fortuna Hjørring skal prøve kræfter med Lyon, der har vundet Champions League de seneste fire år.

Bolden er som bekendt rund i fodbold, men når Fortuna Hjørrings kvinder onsdag klokken 19 tager imod verdens bedste klubhold fra Lyon i Champions Leagues ottendedelsfinale, betegnes det danske hold som nærmest chanceløst.

Fortuna-sportschef Peter Enevoldsen vil ikke engang gøre holdets chancer op i procenter.

- Vores chance er nok nede i promiller. Det er sjældent, man ser kæmpesensationer her. Lyon har vel tre af verdens fem bedste spillere, og jeg vil tro, at Lyon ville slå Danmarks landshold ni ud af ti gange, siger Peter Enevoldsen.

Han er nu ganske godt tilfreds med lodtrækningen, da den med stor sandsynlighed ville blive svær uanset.

- Vi ville have haft få procenters chancer mod Barcelona og Paris Saint-Germain, så når vi alligevel skal møde et stærkt hold, kan vi lige så godt få verdens bedste klubhold til Hjørring. Det bliver inspirerende at se verdens bedste spillere, og det giver noget hype, mener Enevoldsen.

Lyon har vundet Champions League seks gange i dette årti, blandt andet i de fire seneste sæsoner.

Med verdensstjerner som norske Ada Hegerberg, engelske Lucy Bronze samt Amandine Henry og Wendie Renard er holdet favorit til at snuppe den femte Champions League-titel i træk.

Ingen danske spillere er aktuelt i Lyon-truppen, men Line Røddik Hansen, der er noteret for 132 A-landskampe, spillede for klubben i 2016 inden skiftet til FC Barcelona.

- Lyon gik tidligere all-in på kvindefodbold end alle andre og er derfor blevet dominerende og har stadig et forspring til de andre, vurderer Line Røddik Hansen.

Hun har spillet i de svenske klubber Tyresö FF og FC Rosengård og har efter opholdet i Lyon spillet for Barcelona, Ajax og nu FC Nordsjælland.

- Efter at have spillet i andre storklubber bed jeg mærke i, at man i Lyon får den største følelse af, at man vil kvinderne 100 procent. Præsidenten (Jean-Michel Aulas, red.) vil kvindefodbold ligeså meget som herrefodbold.

- Jeg følte mig fuldt respekteret som kvindespiller og var ikke bare noget ekstra, som jeg har følt andre steder, siger Røddik.

Hun husker en episode, hvor Lyon-holdet havde svært ved at komme hjem med tog efter en kamp.

- Så sørgede man for, at klubbens fly blev sendt ned for at hente os, for vi skulle selvfølgelig hjem og have den nødvendige restitution. Som kvindespiller har jeg ellers været på mange alternative ture og siddet mange timer i bus, fordi det var billigst.

Hun minder om, at alt kan ske i fodbold, men mener samtidig, at Lyon besidder så stor klasse, at Fortuna Hjørring næppe kan true modstanderen over to kampe.

Det er Fortunas unge landsholdsspiller Emma Snerle bevidst om.

- Vi blev chokerede over lodtrækningen, men nu ser vi det som en mulighed for at spille mod verdens klart bedste.

- Mange af os drømmer om at komme til udlandet. Jeg drømmer da om at spille for en klub som Lyon, der vinder Champions League, så vi glæder os til at måle os med toppen og se, hvor langt vi er fra, siger Emma Snerle.

Også Brøndby er med i ottendedelsfinalerne og møder her skotske Glasgow City.

  • FBL-EUR-C1-WOMEN-LYON-BARCELONA
    Lyon vandt i maj Champions League for fjerde år i træk. I finalen i Budapest blev Barcelona slået med 4-1. Næste år skal finalen spilles i Wien. Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris