Annonce
Sport

Golfverdenen holder vejret: Dansk duo ser muligheder i fusion

Rory McIlroy (til venstre) har været stor kritiker af LIV Golf, som Brooks Koepka (til højre) valgte at takke ja til i 2022. (Arkivfoto). Foto: Kiyoshi Mio/Ritzau Scanpix
Golfens fremtid er usikker, men den omstridte fusion kan ende med sportslige forbedringer, mener dansk duo.

- Det er altid positivt, når folk snakker sammen i stedet for at råbe ad hinanden. Det klæder golfen, at man ikke bekriger hinanden længere.

Når årets sidste major, The Open, bliver slået i gang i Liverpool torsdag, er det med tilbageholdt åndedræt i golfverdenen.

Efter et par år i åben og hidsig konflikt forhandler PGA Tour, DP World Tour og LIV Golf om et fremtidigt samarbejde og sportens fremtid, og endnu er kun brudstykker og spredte detaljer sluppet ud gennem sprækkerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som promotor af en turnering på DP World Tour og den professionelle danske tour, Ecco Tour, kunne man forestille sig, at Flemming Astrup om ikke andet var med på orienteringsniveau.

Trods et omfattende netværk har han dog ingen idé om, hvor det ender. Men som det indledende citat indikerer, er han optimistisk.

- Jeg tror ikke, at LIV Golf bare folder sine kort og lægger det hele over til de andre, så det er meget spændende. Og jeg håber for golfens skyld, at det ender et godt sted, siger Flemming Astrup.

Men hvad er et godt sted for golfen, når nu LIV Golf skal tilgodeses?

Det diskuteres heftigt, efter at nyheden om sammenlægningen af PGA Tour, DP World Tour og LIV Golf ramte golfverdenen som en hammer 6. juni.

Både Flemming Astrup og den tidligere topspiller Andreas Hartø, der nu arbejder som ekspertkommentator på Discovery og podcastet Golf Showet, ser muligheder for at kombinere traditionerne med nogle af principperne fra LIV Golf.

På LIV Golf starter alle spillere deres runder samtidig, men på forskellige huller, en turnering afvikles over tre gange 18 huller modsat fire i de fleste turneringer, og så dyster man både individuelt og som hold.

- Jeg kan sagtens se noget interessant i det holdformat, som LIV Golf kører. Når der er 48 turneringer med 72 hullers slaggolf om året, så kan det godt blive lidt meget. Golf er også andet end alle mod alle.

- Hvis man kunne lave en kombination af tingene og prøve nogle af de nye ting af, så spillet bliver hurtigere og mere tilskuervenligt, vil det være helt fint med mig, siger Andreas Hartø.

Flemming Astrup er enig.

- Jeg har historisk set været fortaler for hurtigere spil, og på Ecco Touren har vi spillet med forskellige formater og prøvet at udvikle spillet.

- Jeg synes ikke, at LIV Golf har fundet den endelige løsning, men diskussionen er god. Skal vi i alle turneringer spille med 156 spillere, 72 huller og 12 timer hver dag?

- Jeg er meget glad for dialogen, for hvis du og jeg satte os ned i dag og opfandt golfen, er jeg helt sikker på, at det ikke ville være på den måde, siger Astrup.

Det helt springende punkt for Astrup, Hartø og samtlige kritikere af LIV Golf er dog, at golfens fødekæde skal bevares.

Det skal altså fortsat være muligt at spille sig op som amatør gennem Ecco Tour, Challenge Tour, DP World Tour og hele vejen op til PGA Tour og de store majors som 163 år gamle The Open.

LIV Golf består af invitationsturneringer, og den del af udbryderligaen skal ikke sprede sig.

- Som golffan vil det optimale være, at de bedste spillere møder hinanden så meget som muligt, og sådan er det jo ikke nu, når de er spredt ud over flere tours.

- Men der skal også altid være en vej, så de næstbedste spillere kan spille sig op, så der er en vis udskiftning, siger Hartø.

Trods enorme præmiepuljer og flere stjerner fra den øvre del af verdensranglisten har LIV Golf endnu ikke fanget et bredt publikum, men når PGA Tour og DP World Tour alligevel siger ja til et samarbejde, er årsagen åbenlys.

LIV Golf er gennem investeringsfonden PIF finansieret af saudiarabiske milliarder, og de har med deres gigantiske præmier og engangsbeløb til afhoppede spillere lagt et tungt pres på PGA Tour og DP World Tour.

- Pengebanken er så dyb hos PIF og LIV, at jeg tror, at man har indset, at det bliver nærmest umuligt at kæmpe mod dem.

- De kommer til at have en indflydelse på golfverdenen, og det kan man synes om eller lade være, men pengene betyder bare meget for atleter og andre aktører - også i golf. De køber sig vej ind, siger Andreas Hartø.

Saudi-Arabien står anklaget for flere brud på menneskerettigheder, og staten forsøger at købe sig til et forbedret omdømme gennem sport.

Det er blandt andet PIF, der har købt den engelske fodboldklub Newcastle og senest hentet flere aldrende fodboldstjerner til den saudiarabiske liga gennem sit ejerskab af flere klubber.

Med golfbrillerne på hører det med til den historie, at sporten allerede inden LIV Golfs indtog havde takket ja til penge fra blandt andet Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater gennem sponsorater og turneringer i landene.

/ritzau/

  • PGA: U.S. Open - Second Round
    Rory McIlroy (til venstre) har været stor kritiker af LIV Golf, som Brooks Koepka (til højre) valgte at takke ja til i 2022. (Arkivfoto). Foto: Kiyoshi Mio/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt