Annonce
Sport

Harry Kane efter sen engelsk VM-sejr: Jeg er så stolt

Harry Kane fejrer her Englands sejr over Tunesien, som han selv sørgede for med et sent sejrsmål. Foto: Jorge Silva/Reuters

Harry Kane glædede sig over holdånden, da England efter en sen scoring af ham selv vandt over Tunesien ved VM.

Det lignede endnu en tung begyndelse på en VM-slutrunde for England, da landets fodboldlandshold mandag aften mødte Tunesien i Volgograd.

Men et halvt minut inde i dommerens fire tillægsminutter headede Harry Kane bolden i mål til 2-1, så England for første gang siden 2006 vandt holdets første kamp ved en VM-slutrunde.

- Det er meget stort. Jeg er så stolt af mine medspillere. Vi blev ved. Vi har talt meget om sammenhold, og vi har det rigtig godt sammen, siger Harry Kane til Reuters efter sejren.

England dominerede massivt i første halvleg, hvor Harry Kane scorede til 1-0.

Men stik imod spil og chancer fik Tunesien udlignet til 1-1 før pausen på et straffespark.

I anden halvleg formåede England ikke at skabe ret mange chancer, inden det altså lykkedes for det unge holds 24-årige anfører at score for anden gang.

Englænderne mente, at dommer Wilmar Róldan fra Colombia var lidt for mildt stemt over for tuneserne, blandt andet i en situation hvor Harry Kane blev væltet omkuld i feltet.

Samtidig havde englænderne flere forsøg på stolpe eller overligger.

- Mange ting gik imod os, og måske var det lidt retfærdighed, der kom til sidst. Men det er VM. Det er hårdt, siger Harry Kane, der selv var en af mange VM-debutanter i Englands startopstilling.

Tunesiens cheftræner, Nabil Maaloul, kunne godt finde positive ting i sit holds indsats, selv om det altså endte med et ærgerligt nederlag til sidst.

- Vi spillede mod et hold, der har spillere af høj kvalitet i angrebet. Havde vi fået uafgjort, ville det have været et fremragende resultat for os.

- Men forhåbentlig vil dette føre til et højere koncentrationsniveau i de kommende kampe, siger landstræneren.

Med sejren har England tre point i gruppe G efter en kamp, mens tuneserne er uden point.

Belgien topper gruppen med tre point og den bedste målscore efter 3-0-sejren over Panama tidligere mandag.

De to bedste hold avancerer til ottendedelsfinalerne.

  • World Cup - Group G - Tunisia vs England
    Harry Kane fejrer her Englands sejr over Tunesien, som han selv sørgede for med et sent sejrsmål. Foto: Jorge Silva/Reuters
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt