Annonce
Sport

Herning-Ikast taber til ungarere i tæt semifinaledyst

Herning-Ikast måtte til sidst give fortabt over for Siofok. Foto: Alex Nicodim/Ritzau Scanpix

Finalepladsen i European League glippede for Herning-Ikast med nederlag til ungarske Siofok i semifinalen.

Så tæt på og alligevel så langt fra.

Sådan må spillerne i Herning-Ikast have det efter semifinalen i European League mod ungarske Siofok med danske Simone Böhme på holdet.

De midtjyske håndboldkvinder var få sekunder fra sejren i ordinær spilletid, inden en udligning af ungarerne på straffekast, efter at tiden var løbet ud, sendte kampen i forlænget spilletid.

Her var Siofok skarpest, så det endte med et nederlag på 34-36 til Herning-Ikast. Dermed skal det danske hold spille om tredjepladsen søndag ved Final 4-stævnet i rumænske Baia Mare.

Modstanderen bliver hjemmebaneholdet Baia Mare. Siofok møder Nantes i finalen.

Herning-Ikast kom bedst fra start i semifinalen og tog teten. Det danske hold holdt sig længe på plus tre mål og kom med ti minutter tilbage af første halvleg også på 17-13.

Men derfra tog Siofok fat. Med fem mål i træk vendte ungarerne kampen på hovedet, så det nu var Herning-Ikast, der var bagud.

Helene Fauske fik udlignet til 18-18, inden Simone Böhme sendte Siofok til pause med en etmålsføring med første halvlegs sidste scoring.

At Siofok kunne gå til pause med medvind i ryggen, knækkede dog ikke midtjyderne. Det blev godt nok 20-18 til ungarerne, men derefter lavede Herning-Ikast tre mål i træk til 21-20.

Herfra fulgtes de to hold ad med Herning-Ikast et lille skridt foran. Det var således det danske hold, der hver gang kom foran med et mål, hvorefter Siofok udlignede.

Sådan forløb det fra 23-22 til 29-28. Her tog Siofok - ligesom i slutningen af første halvleg - teten igen. Med to mål i træk kom ungarerne på 30-29 med kun tre minutter tilbage.

Men Herning-Ikast rejste sig med ryggen mod muren. Simone Petersen udlignede, og kort efter scorede Naja Nissen til 31-30. Det så ud til, at danskerne ville forsvare sejren hjem, men i de døende sekunder fik Siofok straffekast, som blev sendt i mål til 31-31 og forlænget spilletid.

Det tætte parløb mellem de to hold fortsatte i de første fem minutter. Siofok startede godt nok med hurtigt at komme foran med to, men Herning-Ikast kom tilbage og fik udlignet til pausestillingen 33-33.

I de sidste fem minutter kom Siofok igen foran med to, men denne gang kunne Herning-Ikast ikke svare igen.

  • Siofok KC v Herning-Ikast Handhold
    Herning-Ikast måtte til sidst give fortabt over for Siofok. Foto: Alex Nicodim/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer