Annonce
Sport

Højlund holder humøret højt i United trods svær periode

Rasmus Højlund spreder ungdommeligt humør til landsholdets træning onsdag formiddag i Helsingør. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv om Manchester United har tabt for mange fodboldkampe, nyder Rasmus Højlund at spille i den engelske klub.

Rasmus Højlund kan godt mærke forventningspresset i Manchester United, som har leveret svingende resultater siden danskerens ankomst.

Det er blevet til tre mål i otte kampe for Højlund i United indtil videre. Alle tre er faldet i Champions League, hvor United trods de danske mål har tabt de første gruppekampe.

I Premier League er United placeret i midten af tabellen med fire nederlag og fire sejre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har været glad for at være i United i den periode, jeg har været der. Jeg er godt klar over, at resultaterne ikke helt har været der.

- Men jeg er sikker på, at vi nok skal få gang i bussen, når vi kommer tilbage efter landsholdspausen med ny energi, siger Højlund, som i disse dage er samlet med det danske fodboldlandshold.

Den 20-årige angriber kan godt mærke, at klubkammeraterne ikke er tilfredse med sæsonstarten for United. Det er han heller ikke selv.

- Sådan er det altid, når man ikke vinder fodboldkampe. Så skal man være skuffet. Især når man er Manchester United. Og vi har jo ikke vundet alverdens med kampe.

- Det er ikke sådan, at vi hænger med hovederne, for vi bliver nødt til at kigge frem mod næste kamp hele tiden. Men vi skal være skuffede, når vi ikke vinder, siger Højlund.

I sådan en periode er det brugbart at have Christian Eriksen som klubkammerat, og de bruger hinanden. Som Højlund også brugte Joakim Mæhle, da de begge spillede i italienske Atalanta.

- Vi hygger os rigtigt meget. Jeg har været hjemme hos ham og mødt hans familie og sådan nogle ting. Det er rart at have en anden dansker i klubben. Jeg var heldig også at have en landsmand i Atalanta.

- Jeg kan godt mærke, at det giver noget ekstra, og det gør det også for Christian. Jeg tror også, at han synes, det er meget hyggeligt, at jeg er der.

- Vi matcher hinanden fint. Han kan give mig nogle erfarne ord med på vejen. Og jeg kan trække ham lidt tilbage i de ungdommelige år. Så det er en fin balance, mener Højlund.

Det er blevet til masser af spilletid for Højlund i United, og sådan skal det gerne blive ved, påpeger han.

- Ellers ville jeg heller ikke have taget skridtet til United. Så havde jeg stadig været i Atalanta. Jeg føler, at jeg er god nok til at være i United. Det har jeg også bevist stille og roligt.

- Jeg så det sådan, at hvis jeg ikke var der, hvor jeg skulle være fra starten af, så skulle jeg nok nå det på et tidspunkt. Det var idéen med at hente mig. Jeg er en investering på kort sigt, men også på længere sigt, siger han.

Samtaler med United-træner Erik ten Hag overbeviste den unge dansker om det rigtige i klubskiftet.

- Jeg snakkede med træneren. For mig var det vigtigt at spille fodbold. Hvis jeg havde fået at vide, at jeg skulle tage til Manchester for at være reserve resten af mine dage, så havde jeg jo ikke taget derhen.

- Jeg vidste godt, at der var en fin mulighed for at spille en masse fodboldkampe, og vi er lige nu med i tre turneringer, påpeger Højlund.

Lørdag skal han i aktion for det danske landshold i EM-kvalifikationskampen hjemme mod Kasakhstan.

/ritzau/

  • Herrelandsholdet i fodbold er samlet før EM-kvalifikationskampe
    Rasmus Højlund spreder ungdommeligt humør til landsholdets træning onsdag formiddag i Helsingør. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt