Annonce
Sport

Trods chokfald er Holger Rune sikkert videre i Australien

Rune sidder her på banen efter sit fald i begyndelsen af andet sæt. Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix
Rune slog sig sikkert forbi fransk venstrehåndsspiller, men et dansk fald førte til bekymring.

Holger Rune vinder i tredje runde af Australian Open med 6-4, 6-2, 7-6 over franske Ugo Humbert. Han skal møde Andrey Rublev i næste runde.

Tennismæssigt har Holger Rune været suveræn indtil videre i Australian Open, men lørdagens kamp i tredje runde bød alligevel på masser af dramatik.

Et fald under en duel i andet sæts begyndelse fik det nemlig til at gyse i publikum, og danskeren lå en del tid på banen, inden han efter en medical timeout kom i aktion igen og klarede sig sikkert videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rune levede således op til favoritværdigheden og slog sin franske modstander.

Nøglen for danskeren var en kontrolleret offensiv, der slet og ret var bedre end den venstrehåndede franskmands. Igen servede danskeren også ret solidt.

Humbert viste flere gange tænder, men franskmandens spillemæssige højdepunkter var for få, selv om han spillede langt bedre end sin placering uden for top-100. Humbert har da også tidligere været oppe som nummer 25.

Niendeseedede Rune er nu klar til fjerde runde af turneringen som den første danske mand, siden Kenneth Carlsen gjorde det samme i 1993.

Ligesom i anden runde skulle Rune lige bruge et par partier på at spille sig varm, og danskeren kom under pres i sit første serveparti, men holdt stand.

Efterfølgende var Rune dog straks over Humberts serv, som blev brudt. Rune var de næste partier pænt ovenpå og brød igen franskmanden til 5-2 og sendte et "come on" op mod spillerboksen.

Men herefter mistede danskeren totalt initiativet i de næste to partier.

Humbert brød således Rune rent for derefter også at tage sin egen serv rent med blandt andet to esser. Otte point i træk til franskmanden satte Rune maksimalt under pres i egen serv ved stillingen 5-4.

Men denne gang var der ingen slinger i valsen fra danskeren, som sikkert tog sit eget serveparti og vandt 6-4.

Fra andet sæts start kom Runes første krise hidtil i turneringen – og den var faktisk ikke spillemæssig.

Rune faldt under en duel i franskmandens serveparti efter at være blevet presset ud i forhånden, og et gys gik gennem publikum, mens den 19-årige lå et godt stykke tid på banen og ømmede sig.

Både dommeren og Humbert var nede at se til Rune, der slog både højre håndled samt anklen.

Men efter en medical timeout og nogle minutters behandling var danskeren tilbage på banen – dog med et noget plaget ansigtsudtryk til at begynde med.

Rune brød imidlertid straks Humbert efter nogle aggressive returneringer, og danskeren så målrettet ud efter forskrækkelsen.

Resten af sættet stod der Rune på alt, og danskeren tog det klart med cifrene 6-2 efter i perioder flot og aggressivt spil. Om han også forsøgte at gøre duellerne en smule kortere for ikke at teste anklen for meget, var svært at se. Et par gange rystede han også en smule på sin højre hånd og håndled, som han havde modtaget behandling på.

I tredje sæt fulgtes de to ad til 6-6, hvilket især skyldtes, at Humbert hævede niveauet en hel del.

Serven blev meget skarpere fra franskmanden, og det var som om de hyppige "Ugo!"-tilråb fra tilskuerpladserne drev ham frem.

Imens passede Rune også sin butik i serven, og dermed måtte danskeren altså ud i sin første tiebreak i turneringen.

Den blev ikke let for Rune, som i egen serv under tiebreaken engang imellem kom til at afgive initiativet. Men da chancen kom, slog danskeren til.

Matchbolden tog Rune, da Humbert ved stillingen 5-6 først sendte en svag andenserv afsted og derefter lavede en forhåndsfejl.

- Jeg har det bedre, end jeg havde forventet, sagde Rune efter kampen i tv-interviewet på banen om fornemmelsen ovenpå faldet, men han erkendte, at han på et tidspunkt var "ret bekymret".

Endnu har Rune til gode at afgive et sæt i turneringen.

/ritzau/

  • Tennis: Grand Slam - Australian Open
    Rune sidder her på banen efter sit fald i begyndelsen af andet sæt. Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud