Annonce
Sport

Horsens-chef er stolt trods endnu et hjemmenederlag

Magnus Jensen og Junior Brumado i en duel i søndagens opgør i Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der er tilfredshed med præstationen i Horsens, selv om det søndag endte med et nederlag på 0-2 til FCM.

AC Horsens har problemer på hjemmebane og tabte søndag for fjerde gang i træk på eget græs i Superligaen.

Selv om det endte med et nederlag på 0-2 til FC Midtjylland, så står cheftræner Jens Berthel Askou med en god fornemmelse.

- Vi kan være superstolte af præstationen. Vi gjorde det til en meget svær og levende kamp for FCM, siger Jens Berthel Askou.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I store perioder i specielt anden halvleg pressede Horsens hårdt på for en scoring, og derfor er der mange ting, cheftræneren tager positivt med videre trods nederlaget.

- Vi har før stået og ikke kunnet se ret meget positivt i vores præstationer. Mod FCM var det kun i små glimt, hvor vi skal være bedre.

- Der var mange ting, som vi leverede på et rigtig højt niveau. Vi var fremadrettede, tog initiativ og stressede FCM rigtig meget. Det giver os bare lyst til at komme i gang med den næste kamp, siger Jens Berthel Askou.

I sidste spillerunde tabte Horsens en vigtig bundkamp ude mod Lyngby, der ligger under nedrykningsstregen.

Lyngby kan mandag minimere hullet til Horsens til tre point, hvis Lyngby formår at slå OB på udebane.

Modsat Lyngby-kampen for en uge siden viste Horsens et markant anderledes udtryk, mener Horsens-forsvareren Magnus Jensen.

- Efter vores sidste kamp var jeg ekstremt rasende, og det er ikke den følelse, jeg står med nu. Jeg er skuffet over, at vi ikke vandt, men trods alt stolt over den præstation vi leverede, siger han.

I efteråret var Horsens særdeles stærke på hjemmebane, men i foråret har holdet tabt alle fire kampe på eget græs og har blot scoret et enkelt mål.

Magnus Jensen erkender, at det er vigtigt at få vendt statistikken på hjemmebane i kampen om overlevelse i Superligaen, men maner dog til ro og vil ikke bekymre sig for meget.

- Det handler om ikke at se spøgelser, der hvor der ikke er behov for at se spøgelser. Og dem ser jeg ikke nogen af.

- Det er vigtigt med en god hjemmebane som bundhold, men vi kan også tage vores point på udebane, siger Magnus Jensen.

AC Horsens er placeret over nedrykningsstregen med 26 point. AaB og Lyngby har 20 point under stregen. Lyngby har dog en kamp i baghånden mandag mod OB.

/ritzau/

  • Superliga: AC Horsens - FC Midtjylland
    Magnus Jensen og Junior Brumado i en duel i søndagens opgør i Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud