Annonce
Sport

Hvidovre IF får point i bundbrag trods rødt kort

Hvidovres Matti Olsen tager sig til hovedet, men kan trods alt glæde sig over sæsonens første point på hjemmebane efter kampen mod Vejle. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det blev til 1-1 og et rødt kort i bundbraget mellem Hvidovre IF og Vejle Boldklub i Superligaen.

Bundgyseren på Pro Ventilation Arena i Hvidovre endte uden en vinder, da Hvidovre IF og Vejle Boldklub spillede 1-1 i 16. spillerunde i Superligaen.

Værterne var det bedste hold og sad på spillet, men Vejle var konstant en trussel på omstillingerne, og det gav da også en 1-0-føring via angriber German Onugkha.

Hvidovre svarede igen ved spydspids Tobias Thomsen, som efter flere forsøg endelig sørgede for gevinst til hjemmeholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I slutningen blev Hvidovres Marcus Lindberg udvist efter sit andet gule kort.

Med det uafgjorte resultat er begge mandskaber stadig under stregen, hvor Hvidovre har syv point på sidstepladsen. Vejle har 13 point, som er samme antal som OB over nedrykningsstregen.

Det var som nævnt Hvidovre, der sad på spillet, men offensiven var som fastfrosset i kulden.

Værterne fik ikke skabt noget i starten, og det udnyttede Vejle med at være aggressive på omstillingerne.

Efter ti minutter gav det gevinst, da midtbanespiller Thomas Gundelund stjal bolden på midten og sendte Onugkha afsted i dybden, som sikkert smadrede bolden op i nettaget.

Det var Vejles opskrift på succes at slå til på kontra, og det kunne være blevet til flere mål for gæsterne på den konto.

Men efter 35 minutter fik Hvidovre udnyttet boldbesiddelsen, da der blev slået et indlæg mod bageste stolpe, hvor Tobias Thomsen kom flyvende og kunne heade bolden i mål.

Det gav værterne blod på tanden. De begyndte at spille bolden flot rundt, og det fortsatte i anden halvleg.

Her var det ikke til at se, at Hvidovre var bundholdet, men gassen gik af ballonen, da Vejle stod godt imod.

Det udviklede sig mod slutningen til en lige affære med to hårdtkæmpende mandskaber, hvor det ikke blev nemmere for Hvidovre af, at holdet fik udvist midtbanespiller Marcus Lindberg med et lille kvarter igen.

Hvidovre formåede dog at holde Vejle fra fadet i slutfasen, og det endte altså med uafgjort.

Det ene point var Hvidovres første på hjemmebane i denne sæson, der ellers har budt på lutter nederlag på eget græs.

/ritzau/

  • Superliga: Hvidovre IF - Vejle Boldklub
    Hvidovres Matti Olsen tager sig til hovedet, men kan trods alt glæde sig over sæsonens første point på hjemmebane efter kampen mod Vejle. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud