Annonce
Sport

IOC afviser ukrainsk beskyldning om at fremme folkedrab

Mykhailo Podoljak, som er rådgiver for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har beskrevet IOC som en organisation, der fremmer "vold, massemord og ødelæggelse". (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters
Det er ærekrænkende, når Ukraine beskylder Den Internationale Olympiske Komité for at fremme krig, mener IOC.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) afviser mandag en skarp kritik fra ukrainske embedsmænd. De har beskyldt IOC for at fremme krig, efter at komitéen åbnede muligheden for, at russere potentielt kan kvalificere sig til OL i Paris i 2024.

I weekenden sagde Mykhailo Podoljak, som er rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at IOC fremmer "vold, massemord og ødelæggelse".

Mandag sagde Podoljak videre, at russisk deltagelse ved legene vil være det samme som at give Rusland "en platform til at promovere folkedrab".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- IOC afviser på det kraftigste denne og andre ærekrænkende udtalelser, siger IOC i en erklæring.

- Disse udtalelser kan ikke tjene som grundlag for nogen form for konstruktiv diskussion, tilføjes det.

I sidste uge opfordrede Zelenskyj til, at russiske atleter bliver holdt fra at konkurrere i Paris.

Det budskab gentager han i sin daglige videoopdatering mandag aften.

Rusland invaderede nabolandet Ukraine 24. februar sidste år. Titusindvis af mennesker er blevet dræbt i krigen, mens millioner er fordrevet fra deres hjem.

Efter den russiske invasion har russere og hviderussere været udelukket fra de fleste olympiske sportsgrene.

Men onsdag i sidste uge åbnede IOC døren for, at russere og hviderussere vil kunne deltage under neutralt flag ved sommerlegene i Paris.

- Ingen idrætsudøver skal forhindres i at konkurrere baseret på, hvilket pas man har. Det skal derfor undersøges yderligere, hvordan atleter kan deltage i konkurrence under strenge restriktioner, lød det fra IOC.

Ukraine meddelte som svar, at landet vil starte en kampagne, der har til formål at udelukke russiske atleter fra de olympiske lege i 2024.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Mykhailo Podolyak, a political adviser to Ukraine President Volodymyr Zelenskiy, speaks during an interview with Reuters
    Mykhailo Podoljak, som er rådgiver for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har beskrevet IOC som en organisation, der fremmer "vold, massemord og ødelæggelse". (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt