Annonce
Sport

Juventus cruiser mod mesterskab trods forskrækkelse

Juventus-spillerne fejrer en scoring mod Bologna. Foto: Reuters/Massimo Pinca

Juventus var bagud 0-1 ved pausen mod Bologna, men de regerende mestre vandt efter en stærk anden halvleg.

Juventus fastholder sin kurs mod klubbens syvende italienske fodboldmesterskab på stribe.

Lørdag aften vandt klubben 3-1 over Bologna hjemme i Torino.

Juventus-fansene måtte dog først se deres helte spille en skidt første halvleg, inden hjemmeholdet satte tingene på plads i anden halvleg.

Første halvlegs mest opsigtsvækkende øjeblik fandt sted efter cirka 26 minutter, da Juventus' målmand, Gianluigi Buffon, lavede en stor fejl.

Veteranmålmanden forsøgte i eget straffesparksfelt at spille bolden frem til forsvareren Daniele Rugani, men afleveringen fik for lidt fart på.

Bolognas Lorenzo Crisetig kom imellem, og Daniele Rugani skubbede ham omkuld, så gæsterne fik straffespark.

Det udnyttede gæsternes Simone Verdi, da han køligt placerede bolden næsten midt i målet til 1-0.

Juventus-træner Massimiliano Allegri reagerede i pausen. Ud røg midtbanespilleren Blaise Matuidi, og ind kom den mere offensivt orienterede Douglas Costa.

Det viste sig at være en særdeles god indskiftning.

Douglas Costa markerede sig hurtigt i venstre side, da han med et indlæg var meget tæt på at spille Juan Cuadrado fri til en udligning.

Juventus trykkede på, og efter 51 minutter var der gevinst, dog godt hjulpet på vej af lidt held.

Juan Cuadrado sendte fra højre side et indlæg ind i straffesparksfeltet, og Bolognas Sebastien De Maio kom til at sende bolden ind i eget mål til 1-1.

Juventus leverede et gevaldigt pres, men efter knap en times spil var Bologna alligevel tæt på at komme foran.

Bolden endte hos en helt fri Emil Krafth, men Gianluigi Buffon fik taget lidt revanche for sin brøler i første halvleg, da han fik handskerne på bolden, der endte på stolpen.

Så var det tid for Douglas Costa til at markere sig som en suveræn indskifter.

Efter 64 minutter sendte brasilianeren et højt indlæg mod fjerneste stolpe.

Antonio Mirante så mildest talt skidt ud, da han ikke fik handskerne på indlægget, og så kunne Sami Khedira score til 2-1.

Fem minutter senere var Douglas Costa på spil igen, denne gang med en flad aflevering til Paulo Dybala.

Juventus-topscoreren, der har haft en svær tid med formdyk, scorede sikkert til 3-1, så mestrene har flere matchbolde til at sikre mesterskabet.

Juventus har 91 point for 36 kampe og bliver mestre søndag, hvis Napoli, der har 84 point for 35 kampe, taber hjemme til Torino.

Ellers kan Juventus afgøre mesterskabet til egen fordel med en sejr ude over Roma i næstsidste spillerunde eller hjemme over Verona i sidste spillerunde.

Uafgjort i begge kampe er også nok til at sikre mesterskabet.

Tidligere lørdag aften blev det et faktum, at netop Verona rykker ud af Serie A.

Mestrene fra 1985 tabte 1-4 ude til AC Milan, og med 25 point og to kampe tilbage kan Preben Elkjærs tidligere klub ikke længere undgå nedrykning.

AC Milan har 60 point og er nummer seks.

  • Serie A - Juventus vs Bologna
    Juventus-spillerne fejrer en scoring mod Bologna. Foto: Reuters/Massimo Pinca
Annonce
Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Annonce
Annonce
Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Lolland

Landskendt kok udlånte sin plantage: - Det har bare været kanon

Lokal nyt

- Det bunder i en stolthed over at vise, hvor vi kommer fra

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dobbelt så dyrt: Koster 400 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

Lokal nyt

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Lolland

Skimmelsvamp sender ansatte væk: 180 medarbejdere skal flytte

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden

Lokal nyt

Superstudenten Yasmin: At navigere i overgangen fra gymnasiet

Annonce
Annonce
Sport

Team Esbjerg for stærke: NFH tog sølv i DM-finalen

Sport

NFC fik igen store klø

Sport

Sportsredaktør: Hvornår kommer muligheden igen? Hjælp NFH til at snyde eksperterne

112

19-årig mand stukket i brystet - to er anholdt

112

Båd kæntret nord for Lolland: To kvinder reddet i land

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger