Annonce
Sport

FCM kvalificerer sig til Europa efter skandalekamp

Jonas Lössl modtog behandling efter første kanonslag blev smidt på banen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Superligaens playoffkamp blev afbrudt to gange på grund af kanonslag, da FC Midtjylland vandt 1-0 over Viborg.

Trods en skuffende sæson skal FC Midtjylland igen ud at spille i Europa.

Det står klart, efter at mandskabet fredag slog Viborg FF på udebane med 1-0 i Superligaens playoffkamp om en plads i Conference League mellem nummer fire og syv.

Aral Simsir stod for kampens eneste scoring, og selv om det var et flot mål, vil kampen nok blive husket mest for, at den blev afbrudt på grund af skandaløse scener.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev nemlig kastet kanonslag mod FCM's målmand Jonas Lössl flere gange i løbet af opgøret.

Første gang blev Lössl behandlet på banen og var i stand til at fortsætte. Anden gang blev kampen afbrudt, og spillerne blev sendt i omklædningsrummet med et minut tilbage af overtiden.

Under afbrydelsen udbrød der tumult på Viborgs fanafsnit, hvorfra kanonslagene blev kastet.

I selve opgøret var FCM i store vanskeligheder i første halvleg, men vågnede op efter pausen, og derfor var det ikke ufortjent, at holdet endte med at vinde kampen.

Aral Simsir scorede et flot mål og var afgørende, da FC Midtjylland slog rivalen Viborg FF 1-0 og bookede en plads i Conference League. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sejren sender midtjyderne i anden kvalifikationsrunde i Conference League, der starter i slutningen af juli.

Viborg kom bedst fra land og var dominerende i den første halve time af kampen.

Værterne var endda ved at få en drømmestart, da angriberen Renato Junior ramte stolpen efter få minutter.

FCM fandt dog fodfæste, og kort før pausen var midtbanespilleren Oliver Sørensen meget tæt på at gøre det til 1-0 efter en omstillingschance.

Fem minutter efter pausen var gæsterne igen ved at score, men offensivspilleren Aral Simsir høvlede bolden langt over mål fra en fri position.

I det 66. minut gjorde dansk-tyrkeren skaden god igen, da han efter en flot solotur krøllede bolden ind i det lange hjørne til 1-0 for midtjyderne.

Kort efter blev kampen midlertidigt afbrudt, efter at et kanonslag ramte banen tæt på FCM-keeper Jonas Lössl, der efterfølgende tog sig til benet.

Der udbrød interne slåskampe på Viborgs fanafsnit under afbrydelsen i playoffkampen mellem Viborg og FC Midtjylland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter en omgang behandling fløjtede dommeren opgøret i gang igen, og Viborg fik travlt med at jagte en udligning.

I overtiden af kampen blev der kastet med kanonslag igen, og spillerne blev straks sendt i omklædningsrummet i en periode, inden det sidste minut blev afviklet.

/ritzau/

  • Superliga: Viborg FF - FC Midtjylland
    Jonas Lössl modtog behandling efter første kanonslag blev smidt på banen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Superliga: Viborg FF - FC Midtjylland
    Aral Simsir scorede et flot mål og var afgørende, da FC Midtjylland slog rivalen Viborg FF 1-0 og bookede en plads i Conference League. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Superliga: Viborg FF - FC Midtjylland
    Der udbrød interne slåskampe på Viborgs fanafsnit under afbrydelsen i playoffkampen mellem Viborg og FC Midtjylland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt