Annonce
Sport

Kaos i international svømning kommer bag på dansk formand

Paolo Barelli var genstand for kritik ved weekendens kongres. Han efterforskes for økonomiske uregelmæssigheder i sit virke. (Arkivfoto) Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix

24 medlemslande ønsker at vælte bestyrelsen i europæisk svømmeforbund, hvor genvalgt formand efterforskes.

Bestyrelsesformanden i Dansk Svømmeunion, Pia Johansen, havde regnet med en almindelig kongres, hvor der skulle netværkes og godkendes et regnskab, da hun som en del af den danske delegation i weekenden deltog i kongressen hos Det Europæiske Svømmeforbund, LEN.

Men det skulle vise sig at blive en kaotisk og dramatisk omgang i Budapest, hvor 24 lande på forhånd havde underskrevet en erklæring med et krav om en ekstraordinær kongres med henblik på at erstatte den bestyrelse, der blev valgt i 2020.

- Vi regnede med at skulle til en almindelig kongres og var slet ikke forberedt på en masse dramatik, siger Pia Johansen, der tiltrådte som formand i april.

- Jeg var forberedt på at møde et lukket system med samarbejder på kryds og tværs, men jeg havde ingen idé om, at der var så dyb en splittelse, og at den ville bryde ud i lys lue.

Ifølge Pia Johansen er der en række stridspunkter, der er årsag til, at omtrent halvdelen af de europæiske medlemslande ønsker en ny bestyrelse.

Blandt andet ønsker en række lande flere midler til talentudvikling og uddannelse, og der er også et bredt ønske om større økonomisk åbenhed.

Således efterforskes den genvalgte LEN-formand, Paolo Barelli, for økonomiske uregelmæssigheder i sit virke.

Desuden har tre af de siddende bestyrelsesmedlemmer ikke opbakning fra eget forbund. Heriblandt den danske vicepræsident, Pia Holmen.

Ved sin tiltrædelse i foråret bad Pia Johansen således Holmen om at forlade posten i LEN, fordi en rapport fra Kammeradvokaten konkluderede, at der blev begået betydelige ledelsessvigt i Dansk Svømmeunion, da Holmen var direktør.

Den holdning har Johansen stadig, men det er ikke det, der fylder hos formanden lige nu.

Dansk Svømmeunion var blandt dem, der stemte for en godkendelse af bestyrelsens regnskab, som da også fik flertal i Budapest.

Den danske delegation stemte også imod en såkaldt "discharge" af bestyrelsen, som kan oversættes til mistillid. Pia Johansen er af den mening, at den nuværende ledelse skal have mulighed for at stå ved sit ansvar.

Svømmeunionen har dog en forventning om, at anmodningen om den ekstraordinære kongres 5. februar vil blive godkendt.

- Det giver os tid til at sætte os ind i, hvilke kandidater der opstilles, og hvad de vil levere, hvis de indtræder i ledelsen af LEN, siger Johansen.

  • EURO-2018-SWIM
    Paolo Barelli var genstand for kritik ved weekendens kongres. Han efterforskes for økonomiske uregelmæssigheder i sit virke. (Arkivfoto) Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik