Annonce
Sport

Kinesiske NBA-partnere dropper ligaen efter Hongkong-tweet

En fan fremviser en t-shirt med basketspilleren LeBron James uden for et hotel i Shanghai, hvor han håber på at få et glimt af NBA-stjerner inden en opvisningskamp mellem Brooklyn Nets og The Los Angeles Lakers. Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix

Kina er af stor økonomisk betydning for NBA. Firmaer dropper nu ligaen efter kritisk tweet fra Houston-leder.

Alle kinesiske NBA-partnere har droppet forbindelserne til ligaen.

Det sker, efter at en leder i klubben Houston Rockets er kommet i kinesisk stormvejr, da han udtalte sin støtte til demonstranterne i Hongkong.

Det skriver CNN, som har gennemgået pressemeddelelser og opslag på sociale medier fra 11 selskaber, som af NBA China er oplistet som officielle partnere.

På listen er de selskaber, som er helt og holdent på kinesiske hænder, talt med.

Alle har de nu indstillet forretninger med den nordamerikanske basketliga.

Blandt selskaberne er CTrip, Kinas største rejsehjemmeside, som tirsdag meddelte, at "alle NBA-relaterede billetter og rejseprodukter" ville blive taget ned fra platformen, skriver CNN.

Også den kinesiske fastfoodkæde Dicos og hudplejemærket Wzun er nogle af de selskaber, der ikke længere ønsker forbindelser til ligaen.

Ifølge CNN kan konsekvenserne for ligaen blive store.

Det kinesiske marked bidrager nemlig med mindst ti procent af NBA's indtægter. Samtidig har ligaen et mål om at øge de kinesiske indtægter betragteligt.

Den sprængfarlige strid handler om, at kineserne har set sig sure på Houston Rockets' general manager, Daryl Morey, der i fredags skrev et tweet med budskabet: "Kæmp for frihed. Støt Hongkong".

Kommentaren medførte, at det kinesiske tv-netværk CCTV ikke længere ville sende Houston Rockets' kampe i verdens folkerigeste land.

Morey understregede straks, at tweetet stod for egen regning, og Rockets-stjernen James Harden undskyldte på Moreys vegne og sagde, at han elskede Kina.

NBA har dog afvist at undskylde.

Beslutningen kan måske få betydning for flere opvisningskampe med NBA-hold, der står til at skulle spilles i de kinesiske storbyer Shenzhen og Shanghai de kommende dage.

Ifølge CNN har flere brugere på sociale medier bedt om boykot af kampene.

Flere af ligaens internationale partnere i Kina som Nike og Adidas har endnu ikke kommenteret sagen, skriver det amerikanske medie.

Artikel på CNN''s hjemmeside
  • BASKET-NBA-CHN
    En fan fremviser en t-shirt med basketspilleren LeBron James uden for et hotel i Shanghai, hvor han håber på at få et glimt af NBA-stjerner inden en opvisningskamp mellem Brooklyn Nets og The Los Angeles Lakers. Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne