Annonce
Sport

Kommentator før DM-finale: Favoritværdigheden er hos Odense

To af de afgørende spillere i årets DM-finaler, Nycke Groot fra Odense og Line Haugsted fra Viborg, har allerede mødt hinanden flere gange i sæsonen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Odense Håndbold er favorit til at tage DM-guldet, men Viborg kan vinde på kontrafasen, vurderer kommentator.

Odense Håndbold tager lørdag eftermiddag imod Viborg HK i den første af tre mulige DM-finaler i kvindernes håndboldliga.

En tæt duel venter, spår Trine Nielsen, som er håndboldkommentator på NENT's tv-kanaler og tidligere landsholdsspiller.

- Jeg synes i bund og grund, at favoritværdigheden bør ligge hos Odense, siger hun og peger på, at klubben har spillet en god sæson i både Danmark og Europa.

- Men når det er sagt, så spiller Viborg enormt spændende, fordi de spiller så hurtigt. Det er jeg spændt på, hvordan Odense tackler. Bliver det en kontrakamp, tror jeg, at Viborg tager den.

Traditionsklubben Viborg HK, der har 14 DM-titler, er i klubbens første DM-finale siden det seneste mesterskab i 2014.

Det sker med et ungt hold og et lavere budget end konkurrenterne, og derfor er klubbens DM-finale allerede en god fortælling, mener Trine Nielsen.

- Jeg synes, at de har været på den store scene længe, selv om der har været nogle mindre gode år. Men nu er de med helt oppe, hvor de gerne vil være. Jeg er dybt imponeret over det arbejde, de har lavet.

- Det gør mig også glad, for Viborg er i min optik indbegrebet af dansk damehåndbold.

Modsat skal det storsatsende Odense Håndbold forsøge at hente klubbens første titel.

- Jeg er spændt på at se, om det forventningspres, der er på dem, bliver indfriet.

- For ellers bliver det endnu en historie om det storsatsende hold, der endnu ikke har en pokal i skabet. Jo flere gange det sker, jo større bliver presset på dem, siger Trine Nielsen.

Hun ser Odense-projektet, hvor store udenlandske stjerner som Nycke Groot og Lois Abbingh er på holdkortet, for vigtigt for dansk kvindehåndbold.

- Det er sindssygt godt for dansk håndbold, at vi har nogle klubber, der tør satse som Odense. Nogen skal jo købe udefra, og det er godt, at de tør stikke snuden frem.

Anden semifinale spilles 29. maj i Viborg, inden en potentiel tredje og afgørende finalekamp spilles 1. juni i Odense.

De to klubber har allerede mødt hinanden fire gange i sæsonen med to sejre til hver.

  • Kvindehåndbold: Odense Håndbold - Viborg HK
    To af de afgørende spillere i årets DM-finaler, Nycke Groot fra Odense og Line Haugsted fra Viborg, har allerede mødt hinanden flere gange i sæsonen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik