Lars Søndergaard blev landstræner, efter at holdet havde vundet EM-sølv og red på en bølge af succes og stigende popularitet. Nu venter en anderledes svær tid.
For et år siden blev Lars Søndergaard ansat som landstræner for de danske fodboldkvinder. Et år med op- og nedture.
- Jeg kom ind som landstræner og var ny i kvindeverdenen, så der var en del ting for mig at sætte mig ind i.
- Jeg kom ind på et hold, hvor forventningerne var rigtig store oven på EM-sølvmedaljen i 2017, indleder Lars Søndergaard sit tilbageblik.
Spoler man et år frem, så var skuffelsen derfor stor over at misse VM-slutrunden efter nederlag til Sverige og dernæst et samlet nederlag til Holland i de afgørende playoffkampe.
- Det var ærgerligt, og alle var skuffede. Det er vigtigt, at vi nu får et nyt fokus. Vi kommer til at kigge på forskellige ting, også nye spillere. Vores helt klare mål er at kvalificere os til EM i 2021.
- Jeg håber, at vi kan fastholde den sympati, vi har fået rundt omkring i landet, så vi stadig spiller kampe for en del tilskuere, siger Søndergaard.
En af de ting, der har givet ridser i neglelakken efter EM-sølvet, var konflikten tilbage i sensommeren 2017.
Konflikten blussede op, fordi spillerne anført af Spillerforeningen og direktør Mads Øland på den ene side og Dansk Boldspil-Union (DBU) på den anden side ikke kunne blive enige om en landsholdsaftale.
Det betød, at en testkamp og den første VM-kvalifikationskamp mod Sverige blev aflyst, og Danmark blev siden taberdømt.
De tre missede point forfulgte Danmark resten af vejen, og det prægede hele holdet samt Søndergaard som ny træner.
- Jeg røg på hovedet ind i den konflikt, der havde gjort ondt. Der var noget, jeg skulle være opmærksom på, fordi sådan noget ikke bare lige kan lægges til side.
- Det kræver arbejde fra begge sider at glemme det. Eller at rive siden ud, kan man sige. Det har generet, siger Søndergaard.
Han vender gentagne gange tilbage til konflikten og de efterdønninger, den blev ved med at give.
- Jamen, reelt hele tiden. Den var der jo. Selv om vi startede godt ud i de første to samlinger, vi havde, fortæller Søndergaard.
Senere spøgte konflikten flere gange undervejs, som da Nadia Nadim skrev om sagen i en bog, og da fodboldherrerne havnede i en lignende konflikt.
- Hele tiden var der lige lidt. Der var en del polemik omkring det tidspunkt, hvor Nadia udgav sin bog og tilkendegav sin mening om Mads Øland.
- Det gav nogle dønninger på den samling, hvor der blev diskuteret meget, husker Søndergaard.
Han håber, at der nu er lagt endegyldigt låg på konflikten med de aftaler, der er kommet i hus, så holdet omsider kan se fremad.
Søndergaard mener, at kvindefodbolden har flyttet sig et stykke i den rigtige retning, men har også en advarsel med udsigten til et par år uden slutrunder.
- Hvis succesen for kvindefodbold kun er afhængig af, at man kommer til slutrunder, så er det på et meget spinkelt grundlag, vi arbejder. Vi skulle gerne have, at offentlighedens søgelys kommer på andre punkter også.
- Det er ikke kun et projekt omkring slutrunder. Det handler også om at få det næste kuld frem og bevare den popularitet, kvinderne har opnået inden for kort tid, pointerer Søndergaard.