Annonce
Sport

Kroatien når i Nations League-finale efter dramatisk sejr

Bruno Petkovic scorede til 3-2 med et langskud i den forlængede spilletid. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Efter to mål i forlænget spilletid vandt Kroatien 4-2 over Holland i semifinalen i Nations League.

Kroatien er klar til finalen i Nations League.

Med en sejr på 4-2 over Holland i en dramatisk semifinale gik kroaterne onsdag aften videre.

Luka Modric og co. kom bagud på De Kuip i Rotterdam, men fik med en stærk anden halvleg vendt 0-1 til 2-1. En hollandsk udligning dybt inde i tillægstiden gav dog forlænget spilletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her sendte Bruno Petkovic i 98. minut med et drøn fra distancen Kroatien på finalekurs, inden Modric lukkede kampen med et mål på straffespark fire minutter før tid.

I finalen søndag, der også spilles på De Kuip, venter enten Italien eller Spanien. De mødes torsdag i den anden semifinale i Enschede i Holland.

Efter en lidt afventende indledning på kampen fra begge hold begyndte Holland at tage noget initiativ.

Decideret dominerende var hjemmeholdet ikke, men efter en halv time begyndte hollænderne at bide fra sig. Først havde Teun Koopmeiners en god mulighed, og lidt efter fik Donyell Malen så hul på bylden.

Helt umarkeret fik Dortmund-angriberen bolden i feltet, og den blev køligt sparket ind til 1-0.

Kroatien kom flyvende ud fra pausen, og efter ti minutter var der udlignet. Luka Modric blev hevet ned i Hollands felt, og Andrej Kramaric scorede sikkert på det efterfølgende straffespark.

Med cirka 20 minutter tilbage af den ordinære spilletid blev det så 2-1, da Mario Pasalic inde foran mål dirigerede en tværaflevering i nettet.

Som slutfløjtet nærmede sig, trak kroaterne sig langt tilbage, mens hollænderne blev mere og mere desperate.

Det kroatiske felt blev nærmest belejret, men gæsterne så ud til at klare frisag.

Fem minutter inde i tillægstiden lykkedes det dog for Holland at udligne. Bolden endte lidt tilfældigt ved Noa Lang, der i feltet sparkede den ind til 2-2 og fik De Kuip til at bryde ud i forløsende jubel.

Efter at have set sejren fordufte med kun et minut tilbage af kampen skulle kroaterne nu forsøge at komme op i gear igen.

Det lykkedes de fint med. Syv minutter inde i den forlængede spilletid sendte Bruno Petkovic Kroatien på vinderkurs med et skud fra distancen, der fandt vej til netmaskerne.

Denne gang gik kroaterne mere offensivt til værks i forsøget på at forsvare den smalle føring. Holland fik ikke lov til at sidde tungt på bolden.

Det virkede bedre for Kroatien. Luka Modric bankede det sidste søm i Hollands kiste med sin scoring på straffespark i 116. minut.

/ritzau/

  • Netherlands Nations League Soccer
    Bruno Petkovic scorede til 3-2 med et langskud i den forlængede spilletid. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Annonce
Annonce
Lolland

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Guldborgsund

Citychef beroliger: - Vi har fået tilladelse

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Annonce
Annonce
112

Frygtede ild i huset: - Det brænder lidt voldsomt

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Stubbekøbing

Verdensberømt kunstner slår sig ned på Falster: Sker efter Google-søgning

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden