Alliancen gik ned med flaget efter 1-0-føring mod Lindholm.
LFA tabte 2-3 til Lindholm 2. påskedag i Nykøbing F. Idrætspark.
Bjørnene kom ellers foran 1-0 på et hovedstød af Jan Berner i anden halvleg. Men Lindholm, der ligger i bunden af 2. division, svarede igen med to hurtige scoringer i det 74. og 77. minut. Lindholms mål til 1-3 faldt to minutter før tid.
Mads Tiller Hansen reducerede til 2-3 i overtiden, men for sent til at LFA kunne nå at lægge et alvorligt pres på gæsterne.
Nederlaget betyder, at LFA har tabt forårets tre første kampe i 2. division.