Annonce
Sport

Liverpool spolerer unik stime med stor fiasko på Anfield

Ashley Barnes (th.) var tæt på at bringe Burnley i front med denne halvflugter midtvejs i anden halvleg. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix

De engelske mestre er oppe på ni halvlege i træk i ligaen uden mål, da de led sjælden bet hjemme mod Burnley.

Det kører ikke på skinner for de engelske mestre fra Liverpool for tiden, og torsdag aften nåede Merseyside-klubben et foreløbigt lavpunkt med et nederlag på 0-1 hjemme mod Burnley fra bunden af Premier League.

Dels nåede Liverpool op på ni ligahalvlege i træk uden at have scoret, og dels blev nederlaget afslutningen på en stime på 68 hjemmekampe i Premier League i træk uden at have tabt.

En gennemført sort dag på Anfield for Liverpool og manager Jürgen Klopp, som led endnu et knæk i mesterskabskampen.

Efter nu fem kampe i træk uden sejr er mestrene seks point efter Manchester United og kan komme syv point efter Manchester City, der har en kamp til gode.

Klopp havde valgt at starte med både Mohamed Salah og Roberto Firmino på bænken, og det gjorde ikke ligefrem Liverpools fronttrio farligere.

Den store dominans i boldbesiddelse, som Liverpool som forventet havde, udmøntede sig ikke i de store chancer i første halvleg.

Det var sporadisk, hvad mestrene kom frem til, men det samme kan man sige om gæsterne fra Burnley.

Sean Dyches tropper ville være meget tilfredse med at kunne forlade Anfield med 0-0 og et enkelt point i bagagen. Og det var taktikken sat op efter.

Det gav ikke en super sprudlende forestilling, og efter mindre end en times spil kunne Jürgen Klopp ikke vente længere med at bringe sine bænkede profiler i spil.

Især Salah gav lidt fart og dynamik i offensiven, og både han og Trent Alexander-Arnold var tæt på at ende holdets måltørke.

Omvendt måtte Alisson i Liverpool-målet diske op med en stor redning midtvejs i anden halvleg for at forhindre Burnley i at komme foran.

Trykket mod Burnleys mål blev hårdere og hårdere, og bedst som det lignede, at kun en Liverpool-scoring kunne komme på tale, dummede Liverpool sig.

Alisson begik et straffespark mindre end ti minutter før tid, og på det sendte Ashley Barnes gæsterne i retning af en højst overraskende sejr.

Trods et par store chancer i kampens slutfase kom udligningen ikke. En kæmpe skuffelse for Liverpool og en kæmpe triumf for Burnley.

  • FBL-ENG-PR-LIVERPOOL-BURNLEY
    Ashley Barnes (th.) var tæt på at bringe Burnley i front med denne halvflugter midtvejs i anden halvleg. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs