Annonce
Sport

Løchte ser grand slam-potentiale i Danmarks næstbedste

August Holmgren - her ved torsdagens pressemøde - skal fredag møde Sumit Nagal, når Danmark tørner sammen med Indien. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
August Holmgren ligger nummer 484 i verden, men pilen peger frem efter fem år som collegespiller i USA.

Ser man på herrernes verdensrangliste i tennis, er der langt fra Danmarks bedste til næstbedste.

Holger Rune ligger nummer 9, mens August Holmgren rangerer som nummer 484, når de fredag spiller singlerne i Danmarks Davis Cup-kamp mod Indien i Hillerød.

Men det kan der snart blive lavet om på, vurderer Dammarks holdkaptajn, Frederik Løchte Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 24-årige Holmgren har først lige kastet sig ud i livet som professionel efter fem år som collegespiller i USA.

- Det er en meget spændende tid for August, der stadig er ved at finde sig til rette som professionel. Han har gode forudsætninger, det kan man også se på hans collegeresultater. Han har gode år foran sig, siger Frederik Løchte.

- Lige nu har han niveau til at spille Challenger-turneringer (næsthøjeste niveau, red.), men han har helt klart potentiale til at spille ATP-turneringer og grand slam-turneringer, som også er hans ambition. Han har tilpas vilje og kvalitet til at nå det.

I første omgang har August Holmgren fokus på at samle point nok til at gå direkte ind i Challenger-turneringer.

August Holmgren - her under træningen i Hillerød - skal fredag møde Sumit Nagal, når Danmark tørner sammen med Indien. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

- Lige nu ligger jeg på grænsen, hvilket ikke er ideelt. Men jeg håber at kunne rykke mig en del den næste tid, da jeg ikke har point at forsvare.

- Planen er at spille cirka 25 turneringer om året for at give mig selv den bedste chance for at samle nok point, siger August Holmgren.

Han nyder den ekstra opmærksomhed i Davis Cup-ugen, som Holger Runes comeback har givet. Og suger til sig fra den 19-årige verdensstjerne.

- Både for mig og de andre på holdet er det meget motiverende at spille med en af de bedste i verden. På træningsbanen får vi udstillet vores svagheder og kan se, hvad vi skal blive bedre til, hvis vi skal op på det niveau, vi ønsker.

- Selv kigger jeg meget på nogle strategiske ting. På den måde er hans tilstedeværelse både godt for os andre individuelt, men også for holdet, påpeger Holmgren.

Han spiller fredag kamp nummer to i Davis Cup mod Sumit Nagal. Forinden har Holger Rune lagt for mod Yuki Bhambri klokken 16.

Hvis Danmark slår Indien i bedst af fem holdkampen og derefter vinder sine to næste opgør, er Løchtes mandskab blandt verdens bedste nationer, der tørner sammen ved Davis Cup Finals i 2024.

/ritzau/

  • Davis Cup-pressemøde
    August Holmgren - her ved torsdagens pressemøde - skal fredag møde Sumit Nagal, når Danmark tørner sammen med Indien. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
  • August Holmgren
    August Holmgren - her under træningen i Hillerød - skal fredag møde Sumit Nagal, når Danmark tørner sammen med Indien. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt