Annonce
Sport

Lyngby skal indhente syv point: Ti kampe er rigeligt

- Jeg tror fuldt og fast på overlevelse, og det har jeg gjort hele vejen, siger Lyngby-træner Freyr Alexandersson. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyngby tror fortsat på overlevelse i Superligaen, selv om klubben har syv point op inden de sidste ti kampe.

Lyngby missede søndag en god mulighed for at åbne nedrykningskampen i Superligaen på vid gab, da holdet spillede 1-1 med AC Horsens på hjemmebane.

Resultatet betyder, at der stadig er syv point op til overlevelse inden sæsonens sidste ti kampe i nedrykningsspillet.

Det skræmmer dog ikke Lyngby-træner Freyr Alexandersson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores muligheder er langt bedre, end de var for fem kampe siden. Nu har vi overhalet AaB, og vi har syv point op til Horsens. Vi er på jagt, og der er ti kampe tilbage. Vi har hentet mange point inden for fem kampe, så ti kampe er rigeligt.

- Jeg tror fuldt og fast på overlevelse, og det har jeg gjort hele vejen, siger Lyngby-træneren.

Indtil videre har Lyngby hentet otte point i foråret, hvilket betyder, at oprykkerne er rykket op på 11.-pladsen foran AaB.

Det er blandt andet den flotte start, som Freyr Alexandersson bygger sin overlevelsestro på.

- Jeg bygger det først og fremmest på vores præstationer. Vi har været gode, og vi har tro på tingene. Det er virkelig sjovt at komme bagfra og jagte noget, og vi glæder os bare til den næste kamp, siger Lyngby-træneren.

Lyngby-anfører Marcel Rømer er enig med sin cheftræner, og han påpeger, at de interne kampe mod Horsens i nedrykningsspillet bliver udslagsgivende for overlevelseskampen.

- Jeg vil mene, at der er muligheder for overlevelse. Vi har Horsens to gange, hvor vi selv kan hente seks point, og så skal der bare være én kamp, hvor vi får point, og de ikke gør.

- Vi har vist, at vi har gode muligheder mod dem internt, og de fem første kampe i foråret, synes jeg, har vist, at vi er et stærkere hold i øjeblikket. Det momentum skal vi selvfølgelig forsøge at fastholde, siger Marcel Rømer.

Horsens har haft en katastrofal start på foråret, hvor holdet har lukket 14 mål ind og tabt alle fire kampe.

Derfor er forsvarsspilleren Malte Kiilerich fint tilfreds med, at kampen mod Lyngby endte, som den gjorde.

- Det var vigtigt, at vi fik stoppet blødningen ned til Lyngby. Indtil videre har de nærmest kun hentet point ind på os, og det er klart, at det ikke kunne blive ved med at gå sådan.

- Derfor er det klart, at det var en lille forløsning, men som fodboldspiller er man aldrig helt tilfreds med et point, siger forsvarsspilleren.

I forhold til nedrykningsspillet glæder Kiilerich sig også over, at der stadig er syv point ned til Lyngby.

- Jeg vil hellere være i vores position end i Lyngbys, når der er syv point ned.

- Nu kommer der snart kampprogram, og der kan lige pludselig være fire eller ti point ned. Vi må tage en kamp ad gangen. Syv point er meget godt, men der er intet, som er afgjort endnu, siger forsvarsspilleren.

/ritzau/

  • Superliga Lyngby Boldklub - AC Horsens
    - Jeg tror fuldt og fast på overlevelse, og det har jeg gjort hele vejen, siger Lyngby-træner Freyr Alexandersson. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning