Annonce
Sport

Magnussen tager point i USA - VM-afgørelsen udskudt

Kevin Magnussen havde god fart i sin racer i Austin, hvor han kørte sig til point. Foto: Charles Coates/Ritzau Scanpix

I et dramatisk løb i USA hentede Kevin Magnussen to point til VM-kontoen, mens Kimi Räikkönen tog sejren.

Efter en lunken kvalifikation lørdag tog Kevin Magnussen revanche i sin Haas-racer i selve grandprixet søndag i Austin, Texas, hvor danskeren kørte sig til en niendeplads og to VM-point.

I front kunne Lewis Hamilton (Mercedes) have genvundet sin VM-titel, men finnen Kimi Räikkönen i sin Ferrari tog sin første sejr i 113 løb og udskød Hamiltons VM-fest.

Max Verstappen (Redbull) og Hamilton tog sig af de øvrige podiepladser.

Kevin Magnussen har ellers ikke haft det let på banen i Texas de seneste år, og med en startposition som nummer 12 lå pointene heller ikke ligefor søndag aften dansk tid.

Men danskeren kørte et flot løb og endte med point igen.

I en dramatisk start var Romain Grosjean impliceret i et uheld, som sendte ham ud af løbet, mens Magnussen fik kørt sig frem i feltet fra sin startposition som nummer 12.

Og få sving senere lignede det også, at VM-dysten måske fandt sin afgørelse.

Sebastian Vettels Ferrari spandt rundt efter en lille berøring med en Redbull-racer, og det sendte ham langt tilbage i feltet, mens Hamilton lå nummer to efter at være blevet overhalet af Kimi Räikkönen i starten.

Hamilton skulle blot hente otte point mere end Vettel i løbet, og så ville VM-titlen være placeret med tre løb igen.

Räikkönen lykkedes med at holde Hamilton bag sig og bremse ham indtil en tredjedel inde i løbet, hvor finnen skulle i pit.

Da Hamilton kørte på en strategi med to pitstop, skulle han ind igen. Den tid, Räikkönen fik bremset ham, viste sig at blive afgørende.

Mens Magnussen kørte godt og lå sikkert i top-10 halvvejs gennem løbet, indledte Hamilton sin jagt på Räikkönen og Max Verstappen i front for at få den sejr, som kunne give ham VM-titlen.

Briten kunne dog ikke komme forbi de forreste, og dermed må han vente mindst et løb endnu på at kunne sikre sig VM-titlen.

De tre forreste kørte ind nærmest som perler på en snor, mens Vettel tog sig af fjerdepladsen.

Næste grandprix køres i Mexico i næste weekend, inden sæsonen afsluttes med løbene i Brasilien og Abu Dhabi.

  • F1 Grand Prix of USA - Qualifying
    Kevin Magnussen havde god fart i sin racer i Austin, hvor han kørte sig til point. Foto: Charles Coates/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt