Annonce
Sport

Manchester City straffer Tottenhams fejl og vinder

Riyad Mahrez blev dobbelt målscorer i Manchester Citys sejr i Premier League over Tottenham, som satte en 2-0-føring over styr. Foto: Molly Darlington/Reuters
Tottenham smed en 2-0-føring væk mod Manchester City, som vendte Premier League-kampen på hovedet.

En fodboldkamp varer 90 minutter plus det løse.

Det blev Tottenham mindet om torsdag aften, da London-klubben i Premier League var på besøg på Etihad Stadium i Manchester.

For selv om Tottenham gik til pause foran med 2-0 i den udsatte kamp fra Premier Leagues syvende spillerunde, vågnede hjemmeholdet Manchester City efter pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På 20 minutter vendte Manchester-klubben kampen på hovedet, og vandt 4-2.

Den danske midtbanespiller Pierre-Emile Højbjerg spillede alle 90 minutter for gæsterne.

Manchester City indledte kampen med at spille sig til mest, omend det var småt med output for anstrengelserne. City havde nemlig noget af et hyr med at spille sig rundt om Tottenham-defensiven.

I den anden rørte gæsterne fra London nærmest ikke på sig. Ikke før afslutningen på første halvleg, og der begyndte det at gå stærkt.

Først bragte den svenske kantspiller Dejan Kulusevski gæsterne foran 1-0, da en kæmpe opspilsfejl fra hjemmeholdets keeper Ederson blev straffet. Få minutter efter fordoblede højrebacken Emerson Royal Tottenham-føringen.

City blev fanget langt fremme på banen, og efter en veludført omstilling endte en Harry Kane-pareret afslutning i panden på Emerson, som styrede bolden ind over handskerne på City-keeperen.

Klichéen lyder, at 2-0 er den farligste føring i fodbold. Det blev Tottenham det levende bevis på i Manchester.

Allerede fra anden halvlegs start så City forvandlet ud. De offensive kombination flød, og City vadede lige gennem Tottenhams defensive linje.

Der skulle heller ikke gå mange minutter, før hjemmeholdets argentinske angriber Julian Alvarez reducerede.

Så skulle man tro, at Tottenham var advaret. Men London-klubben fortsatte med at smide bolden væk, og det gav City muligheder. Få minutter efter Alvarez' scoring var den gal igen.

Denne gang kom argentinerens angrebskollega Erling Haaland først på en høj bold i feltet og dirigerede læderet ind bag gæsternes keeper Hugo Lloris.

Både intensiteten og tempoet fik et nøk op fra begge mandskaber i anden halvleg. Og på mindre end 20 minutter i anden halvleg var kampen vendt på hovedet på resultattavlen.

Et dårligt timet indgreb fra Tottenhams Ivan Perisic efterlod en mindre motorvej til Citys Riyad Mahrez. Den algierske kantspiller rundede elegant en Tottenham-spiller, inden han udplacerede Hugo Lloris i det korte hjørne.

Selvsamme Mahrez lukkede endegyldigt opgøret få minutter før tid efter endnu en Tottenham-fejl.

Med resultatet haler City ind på Premier Leagues førerhold, Arsenal. Arsenal har dog spillet en kamp mindre, og kan bringe forspringet tilbage på otte point med en sejr over Manchester United på søndag.

/ritzau/

  • Premier League - Manchester City v Tottenham Hotspur
    Riyad Mahrez blev dobbelt målscorer i Manchester Citys sejr i Premier League over Tottenham, som satte en 2-0-føring over styr. Foto: Molly Darlington/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud