Annonce
Sport

Manchester Uniteds brasilianere knockouter Barcelona

Antony (i midten) scorede til 2-1 i sejren over FC Barcelona. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
Manchester United var bagud 0-1, men vandt 2-1 hjemme over FC Barcelona og er videre i Europa League.

Manchester United er klar til ottendedelsfinalen i Europa League efter stormødet med FC Barcelona.

I torsdagens returkamp på Old Trafford vandt den engelske storklub med 2-1 efter at have været bagud med 0-1 ved pausen.

For en uge spillede de to hold 2-2 i Barcelona, og United avancerer derfor fra 16.-delsfinalerne med samlet 4-3.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var brasilianerne Fred og Antony, der scorede for hjemmeholdet som modsvar på Robert Lewandowskis åbningsmål for gæsterne.

Andreas Christensen spillede hele kampen for Barcelona og havde rigeligt at se til, men slap hæderligt fra det.

Den danske landsholdsspiller og hans holdkammerater må nu rette fokus på de hjemlige turneringer. Sådan så det ellers ikke ud efter et kvarters spil, hvor holdet tog føringen i Manchester.

United-anfører Bruno Fernandes havde allerede brændt en friløber, og han dummede sig også i den anden ende.

Unødvendigt rev han Alejandro Balde omkuld i feltet, og selv om Barcelona-backen ikke gjorde meget for at blive stående på benene, var dommer Clément Turpin ikke i tvivl om at fløjte straffespark.

David De Gea fik handsken på, men den spanske målmand, der har en sløj statistik på straffespark, havde ikke en stærk nok hånd til at holde Lewandowskis forsøg ude af netmaskerne.

I pausen blev livlige Antony sendt på banen i stedet for stationære Wout Weghorst, og indskiftningen af den afblegede brasilianer gjorde kun hjemmeholdet godt.

Først var det dog en anden brasilianer, der kom i fokus. Halvandet minut efter pausen udlignede Fred. Han modtog bolden på kanten af feltet, og på sin anden berøring hamrede han den i mål med skinnebenet.

I 73. minut bragte Antony så Old Trafford i ekstase, da han fornemt halvflugtede bolden i mål.

Scoringen afgjorde dobbeltmødet, og nu er Christian Eriksens klub med i bowlen, når der fredag trækkes lod til ottendedelsfinalerne i Europas næstbedste klubturnering.

/ritzau/

  • Britain Soccer Europa League
    Antony (i midten) scorede til 2-1 i sejren over FC Barcelona. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud