Annonce
Sport

Marcelo Bielsa skal føre Uruguay mod ny storhed

Marcelo Bielsa har senest været manager i Leeds, som han førte op i Premier League efter 16 års fravær. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Rutinerede Marcelo Bielsa overtager landstrænerjobbet i Uruguay, der skuffede ved VM sidste år.

Det bliver en krævende og velrenommeret træner, der skal forsøge at føre Uruguays landshold til en ny storhedstid på fodboldbanen.

Landets fodboldforbund meddelte natten til tirsdag dansk tid, at 67-årige Marcelo Bielsa er ny landstræner på en kontrakt, der strækker sig til og med VM-slutrunden i 2026.

Landstrænerjobbet var ledigt, da Diego Alonso i februar blev sat fra bestillingen på bagkant af et skuffende VM i Qatar tre måneder forinden. Ved VM røg Uruguay ud efter det indledende gruppespil, hvor holdet samlede fire point i kampene mod Sydkorea, Portugal og Ghana.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bielsa bliver officielt præsenteret foran de uruguayanske medier på onsdag.

Argentineren har en mere end 35 år lang trænerkarriere bag sig. Senest stod han i spidsen for Leeds United, og i løbet af sine 3,5 år i Leeds, førte han klubben tilbage i Premier League efter 16 års fravær. Han blev fyret i februar sidste år.

Han har også været klubtræner for blandt andet Lille, Lazio, Marseille, Athletic Bilbao, Espanyol og hjerteklubben Newell's Old Boys, mens han har været landstræner for Argentina og Chile.

Bielsa er kendt som en exceptionelt detaljeret fodboldtaktiker, der værdsætter et aggressivt presspil og har en offensiv fodboldfilosofi. Den krævende argentiner er blandt andet en af Manchester City-manager Pep Guardiolas store inspirationskilder.

Uruguay vandt VM i 1930 og 1950. I nyere tid er holdets bedste VM-placering en fjerdeplads i 2010. Landet har vundet Copa America - det sydamerikanske fodboldmesterskab - 15 gange, senest i 2011.

/ritzau/

  • FILES-FBL-URU-BIELSA
    Marcelo Bielsa har senest været manager i Leeds, som han førte op i Premier League efter 16 års fravær. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs