Annonce
Sport

Nordens største kvindeløb arbejder videre uden danske etaper

Cecilie Uttrup Ludwig vandt den ene af de to udgaver, der er kørt af Tour of Scandinavia. (Arkivfoto). Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix
Tour of Scandinavia er efter alt at dømme fortid. Løbsdirektør vil dog ikke kalde cykelløbet en fiasko.

To udgaver - og reelt kun én i den oprindeligt tiltænkte form.

Det var efter alt at dømme, hvad det blev til for Tour of Scandinavia, som i sin tid blev lanceret som det nye store etapeløb i Norge, Sverige og Danmark for kvindelige cykelryttere på øverste niveau.

Sidste år røg Sverige så ud af ligningen, og nu arbejder de norske arrangører også videre mod 2025 uden planer om etaper i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger den norske løbsdirektør Marius Jørgensen.

- Danskerne er ved at etablere et klassikerløb. Vi har tolket det sådan, at de - selv om det har været fantastisk at være i Danmark i to år - satser mere på en dansk klassiker, forklarer han med henvisning til, at endagsløbet World Tour Copenhagen fra næste år afvikles for mænd og kvinder i og omkring den danske hovedstad.

- Nu trækker vi os tilbage til udgangspunktet i Norge, lyder det fra løbsdirektøren.

Arrangørerne af Tour of Scandinavia meddelte i sidste uge, at årets udgave af løbet var aflyst, fordi der manglede sponsorer og penge.

Nordmændene har kigget mange steder efter kommercielle samarbejdspartnere, men nåede ikke i mål. I omegnen af tre millioner norske kroner manglede.

Tidligere hed løbet Ladies Tour of Norway, men det skiftede i 2022 navn for at inkludere de skandinaviske nabolande.

Heller ikke i år var det imidlertid planen at køre i Danmark, fortæller Marius Jørgensen. I stedet skulle løbet have været reduceret til fire etaper - alle på norsk jord.

- De oplevelser, vi har haft i Danmark, har været fantastiske, men det er dødt lidt ud.

- Officielt har vi ikke lukket døren helt, men vi planlægger mere mod Norge, og så kan man nok heller ikke se bort fra et navneskift, siger han.

Selv om det kun blev til to udgaver, har det på flere måder været en succes, mener løbsdirektøren.

- Jeg synes ikke, det har været en fiasko. Det var et godt forsøg, for vi har jo haft en målsætning om at blive et etapeløb på højde med Tour de France Femmes og Giro Rosa.

- Men hvis vi skal have syv, otte eller ni etaper, må vi fordele os mellem Norge, Sverige og Danmark for at kunne klare omkostningerne, siger han.

Ifølge eventchef i Danmarks Cykle Union (DCU) Jesper Tikiøb er det op til nordmændene at tage initiativ til eventuelle etaper i Danmark, og det har de ikke gjort.

- Vi har ikke sagt nej til et tilbud i år, for vi har ikke fået noget at sige nej til.

- Vi har blot været underleverandører og stået for den tekniske løsning i Danmark på vegne af det selskab, som nu har valgt ikke at fortsætte, siger han.

Fokus er nu på andre løb, bekræfter han.

- Vi har kalenderen fyldt. Vi har både Danmark Rundt og World Tour-weekenden, hvor vi også kommer med et fint bidrag til kvindesporten, siger Jesper Tikiøb.

Tour of Scandinavia ser dermed ud til at være fortid som samlet koncept, men Marius Jørgensen afviser ikke et nyt samarbejde i fremtiden.

- Nu trækker os tilbage til Norge, men døren er altid åben, siger han.

Danske Cecilie Uttrup Ludwig vandt den første udgave af løbet i 2022, mens den hollandske legende Annemiek van Vleuten året efter vandt den foreløbigt sidste.

/ritzau/

  • CYCLING-NOR-WOMEN-TOUR OF SCANDINAVIA
    Cecilie Uttrup Ludwig vandt den ene af de to udgaver, der er kørt af Tour of Scandinavia. (Arkivfoto). Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt