Annonce
Sport

Ny FCK-spids slap ud af Rusland: Det var bekymrende

Jordan Larsson har skrevet under på en halvårig lejekontrakt i FC København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jordan Larsson spillede for Spartak Moskva, da krigen brød ud, og der gik halvanden måned, før han slap væk.

Da Rusland invaderede Ukraine for snart et år siden, havnede flere sportsfolk i en kattepine. En af dem var FC Københavns nye angriber Jordan Larsson.

Svenskeren tørnede på det tidspunkt ud for Spartak Moskva og boede i den russiske hovedstad med sin kæreste og søn, der var få måneder gammel.

- Man kan jo ikke sammenligne det med det, mennesker i Ukraine gik igennem, men det var bekymrende, siger 25-årige Jordan Larsson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vidste ikke, hvad der skulle ske. Om vi kunne komme derfra. Om der ville komme til at ske noget i Rusland, siger han.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) sørgede forholdsvis hurtigt for at udelukke russiske klubber fra alle europæiske turneringer.

Samtidig åbnede Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) en lem, der kunne få spillere ud af Rusland, hvis de ikke havde lyst til at blive. Alle kunne få deres kontrakter ophævet. Men helt let gik det ikke for Jordan Larsson.

- Jeg ville egentlig væk med det samme, men klubben sagde, at vi skulle blive. De sagde, at der ikke var nogen krig, og at det bare var en militær operation, siger Jordan Larsson.

En pæn håndfuld FCK-fans havde i begyndelsen af februar taget turen til Portugal for at følge klubbens træningslejr, og her fik de en mulighed for at møde den nye svensker i truppen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han har tidligere fortalt, at der opstod forvirring om, hvorvidt spillere kunne få lov at komme ud af Rusland, og først i april slap han væk.

- Vi var flere udenlandske spillere, og der var mange, der valgte at blive. Det var kun mig og en brasilianer, som valgte at smutte.

- Det var ikke så enkelt. Klubben sagde, de ville have os til at blive, men i sidste ende må man gøre, hvad der føles bedst, og det var helt klart den bedste beslutning for min familie og mig at komme væk, siger Larsson.

I første omgang rykkede han til AIK i Stockholm, og i sommer fik han kontrakt i Schalke 04. Opholdet i Tyskland gik dog ikke som håbet. Det blev til 11 kampe i Bundesligaen uden scoringer for angriberen.

Ifølge ham selv skyldes det, at han blev brugt forkert.

- Jeg kan godt se, at når man spiller 11 kampe uden at score som angriber, så ser det ikke så godt ud, men når man spiller på forskellige positioner hele tiden, er det svært at præstere, siger Jordan Larsson, som er optimist i forhold til den halvårige lejeaftale hos FCK.

- Jeg ved, hvilke kvaliteter jeg har, og hvis man bruger mig på den rette måde, kan det blive godt, siger Jordan Larsson.

Den 25-årige angriber er søn af det svenske ikon Henrik "Henke" Larsson, men når talen falder på farmand, så ryger paraderne op.

- Jeg tænker ikke på det. Han var den fodboldspiller, han var, og jeg er den, jeg er. Det kan ikke sammenlignes. Jeg skal være et navn for mig selv, og jeg gider egentlig ikke snakke om det, siger han.

Jordan Larsson kan få officiel FCK-debut i forårspremieren ude mod Silkeborg, der har kickoff søndag klokken 16.

/ritzau/

  • Mediedag med FC København
    Jordan Larsson har skrevet under på en halvårig lejekontrakt i FC København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • FC København træner på The Campus
    En pæn håndfuld FCK-fans havde i begyndelsen af februar taget turen til Portugal for at følge klubbens træningslejr, og her fik de en mulighed for at møde den nye svensker i truppen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud