Annonce
Sport

Østriger vinder for anden gang i træk i Himmerland

Bernd Wiesberger vandt for anden gang i træk i Himmerland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter fire stærke dage i Himmerland vandt Bernd Wiesberger foran italienske Guido Migliozzi.

Østrigske Bernd Wiesberger triumferede, da den danske golfturnering Made in Himmerland i Farsø søndag nåede sin ende.

Med en finalerunde i syv slag under par snuppede han førstepladsen foran italienske Guido Migliozzi, der spillede et brag af en sidstedag i otte slag under par. Det var bedst af alle.

Bernd Wiesberger landede i en samlet score på 21 slag under par, mens Guido Migliozzi nåede klubhuset i 16 slag under par.

Engelske Richard Bland og Jordan Smith samt australske Jason Scrivener tog sig af en delt tredjeplads i 15 slag under par.

Det er anden gang i træk, Bernd Wiesberger vinder den danske turnering på European Tour. Han løb således også med førstepladsen i 2019. Sidste år blev turneringen ikke gennemført på grund af coronapandemien.

- Det er utroligt, siger Bernd Wiesberger til TV3 Sport og fortæller, at han nyder at spille under danske himmelstrøg.

- Det er et specielt sted for mig, og jeg spiller virkelig god golf her. Banen bringer det bedste frem i mig, og jeg har nydt det. Jeg fik virkelig gang i den, da jeg havde brug for det, så det var dejligt.

Turneringen i Himmerland blev spillet første gang i 2014 og har endnu ikke haft en dansk vinder.

I år blev den bedste dansker Niklas Nørgaard Møller, der spillede en rigtig flot turnering i det nordjyske. Han endte på en delt ottendeplads efter fire dage i 13 slag under par. Normalt gør han sig på Challenge Touren.

- Det her er med længder den bedste golfuge i min karriere, siger Niklas Nørgaard Møller til TV3 Sport og uddyber om søndagens finalerunde:

- Det var ret magisk. Der var publikum med fra start, og jeg fik hullet nogle ret lange puts, så vi var oppe at køre. Så gik vi lidt i stå, men så ramte jeg nogle birdies igen, og så var det bare en fest, siger en tydeligt glad Nørgaard Møller.

Også John Axelsen viste de danske farver frem på fornem vis. Han landede på en delt 17.-plads.

I alt ti danskere klarede cuttet til finaledagene.

Marcus Helligkilde sluttede som nummer 25, mens rutinerede Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen begge endte på 31.-pladsen.

Lucas Bjerregaard, Nicolai Højgaard, Søren Kjeldsen og Peter Launer Bæk landede på 40.-pladsen, mens Jeff Winther måtte nøjes med en placering som nummer 65.

  • Golf Made in Himmerland presented by Freja, European Tour, day 4 - Finals
    Bernd Wiesberger vandt for anden gang i træk i Himmerland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer