OL-medaljetager savner nuancer i skinger vægtdebat

Først var der sagen om landsholdssvømmerne, der blev vejet foran hinanden, og hvor resultaterne blev hængt op til skue for kollegerne.

Så kom det frem, at det også havde foregået i fodbold. Og senest er det håndboldsportens skeletter på den front, som er trukket ud af skabet.

Kritikken er haglet ned over forbundene for de forhold, da det også er kommet frem, hvordan det har medført psykiske lidelser blandt udøvere, i særdeleshed kvinder.

Det har fået Spillerforeningen for både håndbold og fodbold til at gå frem og sige, at man bør droppe vejning af spillere fuldstændig, da det kan have store konsekvenser for spillere, som blandt andet dokumentarer på DR og artikler i Jyllands-Posten har vist.

Debatten raser, men den er kørt af sporet og savner vigtige nuancer, mener den tidligere hækkeløber og det nuværende medlem af Team Danmarks bestyrelse, Sara Slott Petersen.

For i mange sportsgrene er en atlets vægt, om man vil det eller ej, et parameter, man er nødt til at tage i betragtning, hvis man vil være blandt de bedste.

- Det er utopi at tro, det ikke er det. Men selvfølgelig skal der være en dialog om det og en diskussion om, hvordan man skal arbejde med det, og hvornår man skal arbejde med det, siger OL-sølvvinderen fra 2016.

Vejning af ungdomsudøvere er ganske forkert, mener Sara Slott. Gennem puberteten sker der så meget med kroppen og hormonerne, at en tur på vægten kun kan have en dårlig indvirkning på drengen eller pigen.

Først efter puberteten, og når en atlet vælger og ikke mindst ytrer ønske om at sætte alle sejl for at nå toppen i en sportsgren, hvor ens fysiologi er et væsentligt parameter, skal vægten findes frem, mener hun. I enerum med en læge, fysiolog eller anden professionel, som kan rådgive ordentligt, slår hun fast.

- Når man er klar til at kigge på og selv synes, at man måske kan hente noget på sin vægt, så kan man få noget hjælp, uden at det skal op at hænge på en plakat nede i sportshallen, siger Sara Slott Petersen.

- Der er kæmpe forskel på, om man arbejder med senioratleter, der har truffet et valg om at nå verdenstoppen og så andre. For vil man nå verdenstoppen, så er vægtoptimering en del af det. Det er ikke det hele, men det er sådan, det tit kommer til at lyde i de her diskussioner. Det er en del af det, men det skal ses på lige vilkår med at maksimere styrke, hurtighed, restitutionsstrategier.

Hun var som mange andre rystet over at høre, hvordan atleter i flere sportsgrene var blevet vejet og vurderet til skue for hinanden gennem mange år.

Men hun minder om, nu hvor debatten igen raser, at både Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) har lavet mange tiltag for at sikre, at den slags ikke skal foregå længere.

Debatten må bare ikke komme til at handle om, at man som topatlet ikke skal overveje sin vægt. Og det er præcis, hvad der sker, når debatten bliver sort-hvid, mener den tidligere atletikstjerne.

- Det bliver skingert, fordi der er så mange, der står og råber ovre i hjørnet. Nu anbringer jeg røven i klaskehøjde, men jeg synes, at mange af dem, som går ud og råber ekstra højt, er folk, som ikke helt ved, hvad det drejer sig om, og som ikke har været i elitesporten, siger Slott Petersen.

- Det kan være nogen, som har en personlig relation til en, som er kommet til skade fysisk eller mentalt, og så kan jeg godt forstå, man får lyst til at råbe vagt i gevær.

Det skal man også, hvis det sker på ungdomsniveau, mener hun. Men selv om hun har enorm medfølelse med dem, som er blevet arret for livet af den uhensigtsmæssige brug af åbne vejninger i diverse sportsgrene, så prøver hun at slå et slag for, at det bliver sat i den rette kontekst.

Og den er ifølge hende ikke, at man skal droppe at veje eliteatleter og droppe at have fokus på sin krop, herunder vægt, i mange sportsgrene.

- Jeg kan selvfølgelig primært udtale mig om der, hvor jeg selv har haft min gang, men du kommer ikke til tops, hvis du løber rundt med x antal kilo for meget. Det gør man bare ikke. Ligesom man heller ikke kommer til tops, hvis man render rundt med for lidt kilo. Det skal nuanceres, lyder det fra den tidligere hækkeløber.

- Man får ikke skabt en forståelse for, at holdningen til vejning faktisk bliver en sandhed, når man ikke tør snakke om vægt. Det er der ikke rigtigt nogen, som tør lige nu. For det handler ikke bare om "jo mindre, jo bedre". Absolut ikke. Men sådan kommer det meget til at lyde.

Hun fortæller, at hendes egen idealvægt var omkring 58-59 kilo. Det er det, hun stadig vejer efter endt karriere, og det var den vægt, hun havde, når hun trænede.

Idealvægten sørgede for, at hun kunne træne kontinuerligt, fordi hendes krop ikke blev belastet af for lidt eller for meget vægt. Men når hun skulle i konkurrence, tabte hun sig.

I to-tre uger op til eksempelvis OL tabte hun sig, så hun vejede mellem 56,5 og 57 kilo. På den korte tid tabte hun ikke muskelmasse, men de færre kilo gjorde, hun kunne løbe det hurtigere, som bragte hende op blandt de allerbedste. Derefter gik hun op i idealvægt igen.

Hun siger ikke, at alle skal gøre det. Hun vil blot illustrere, at vægten er en faktor i topidræt, og at den, hvis den bruges på rette tid med kyndig vejledning, er et optimeringsparameter.

- Hvis folk kigger på mig til OL, hvor jeg havde en sindssyg lav fedtprocent og helt tonede muskler, så jeg lignede noget, der var photoshoppet, så skal de vide, at sådan ville jeg ikke kunne holde til at se ud til daglig. Det er heller ikke rart, forklarer hun.

- Hvis det er sådan, man går og tror, man skal se ud, når man er U19-fodboldspiller, så går det galt.

Generelt i samfundet ser man en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser. Det ser man også i eliteidræt. Men Sara Slott minder om, at man også skal anskue tallene i den rette sammenhæng.

Forskning har i hvert fald ikke endnu vist, at stigningen er større i eliteidræt end i resten af samfundet.

Derfor vil hun gerne nuancere debatten. For der er bare ikke en let vej uden personlige ofre til den absolutte top, og det skal man turde at tale om, mener hun.

- Som man også har set i nogle af de her dokumentarer, så er det også svært for nogle senioratleter, men der er det min holdning, at man som voksen også skal kunne tage nogle af de her svære samtaler.

- Det skal selvfølgelig foregå i en ordentlig dialog og med respekt. Det skal ikke bare være "tab dig, så du kan blive bedre". Det er ikke altid sjovt, men det er ens eget valg, om man vil være i eliteidrætten, lyder det fra Slott Petersen.

/ritzau/