De olympiske leges motto - "hurtigere, højere, stærkere" - skaber et billede af en stime af atletiske rekorder.
Der er imidlertid ingen grund til at tro på, at atleter hverken ved OL i London eller årene derefter vil blive ved med at overgå deres forgængere i sportsdisciplinerne.
Det vurderer en række forskere, som siger, at rekorderne er begyndt at flade ud, og at det inden for nogle år vil blive nærmest umuligt at sætte nye rekorder - i hvert fald ikke uden doping, gensplejsning eller fremtidig teknologi.
- I alle sportsgrene ser man en udjævning, siger Steve Haake, der er leder af det sportsvidenskabelige fakultetet på Sheffield Hallam University.
- Verdensrekorden i længdespring for mænd blev sat i 1991, mens rekorden i stangspring senest blev slået i 1994. Og siden specialdesignede svømmedragter i 2010 blev forbudt, er resultaterne på kortere distancer kun gået tilbage, siger Steve Haake.
Den samme iagttagelse har Geoffroy Berthelot fra INSEP Sportsinstitut i Paris gjort sig efter at have forsket i olympiske rekorder helt tilbage til 1896, hvor det moderne OL blev dannet.
Hans udregninger viser, at vor tids atleter har nået 99 procent af, hvad menneskets fysiologi kan nå.
- Sportspræstationer når et fysiologisk plateau, siger han og forklarer, at halvdelen af de 147 studerede sportsgrene i 2027 vil have nået deres grænse.
Herefter vil de højst kunne forbedres med 0,05 procent.
Reza Noubary fra Bloomsburg University i Pennsylvania siger, at mændenes 100-meter-løb, som anses for at være det ultimative mål for menneskelig acceleration og fart, højst kan nå ned på 9,4 sekunder.
- Mine data tyder på, at stigningen i den menneskelige hastighed er aftagende og i sidste ende helt vil stoppe, siger Noubary.
Udregningen tager imidlertid ikke højde for fremkomsten af ekstraordinære løbere som Jamaicas Usain Bolt, der i øjeblikket har verdensrekorden på 9,58 sekunder.
- Det er umuligt for nogen at forudsige ekstremt atletisk talent, konstaterer Noubary.
/ritzau/