Annonce
Sport

Ond ånd smadrer finaledrøm for Astralis i Royal Arena

Lukas "Gla1ve" Rossander og holdkammeraterne formåede ikke at nå finalen i Royal Arena. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Astralis tabte sin semifinale efter tre maps mod Team Vitality ved Blast-finalen foran fyldt hjemmebane.

Semifinalen blev endestationen for Counter Strike-holdet Astralis ved Blast Premier Fall Final i Royal Arena i København.

Søndag aften tabte holdet 1-2 til franske Team Vitality, som er blevet danskernes onde ånd, efter en tæt match.

Det var syvende gang i træk, at franskmændene anført af verdens bedste i både 2019 og 2020, Mathieu "ZywOo" Herbaut, fik skovlen under det danske storhold, der har været igennem en stor udskiftning for nylig.

To spillere blev skiftet ud kørt før Blast-finalerne, det samme gjorde træneren, og for et halvt år siden skiftede man også en spiller, efter at stjernen Nicolai "Dev1ce" Reedtz skiftede til svenske NIP.

Så selv om ærgrelsen fyldte lige efter kampen, så kunne en af holdets nyankomne spillere, Benjamin "blameF" Bremer, heller ikke undgå at være tilfreds med at nå semifinalen.

- Vi spillede ikke godt til sidst, og de fortjente at vinde. Men vi skal være glade for de øvrige resultater, vi har leveret her, siger han.

- Inden vi gik i gang med turneringen her, havde vi snakket om, vi gerne ville vinde en enkelt kamp. Så vi er meget tilfredse. Vi fik vist potentialet, og på et tidspunkt får vi forhåbentlig også tid til at træne lidt.

Holdet nåede kun lige at runde et tocifret antal træningsdage inden turneringsstarten.

Det danske hold var fint fra land på første bane. Efter et stort comeback snuppede Astralis det map med 16-12 og fyrede voldsomt op under en næsten fyldt Royal Arena.

Stemningen var stadig i top på andet map, som var spændende det meste af vejen. Vitality var dog for stærk til sidst og snuppede det med 16-11.

Dermed skulle afgørelsen findes på tredje og afgørende map, hvor Astralis kom skævt fra land. Hurtigt var danskerne bagud 1-6, og de fem danskere havde svært ved at finde topniveauet.

Astralis fik aldrig tændt op under sig selv eller publikum igen, og det endte med en sikker sejr og en finaleplads til franskmændene efter 16-7.

- Vi startede lidt dårligt ud, og vi havde rigtigt dårlig kommunikation i dag, forklarer Benjamin "blameF" Bremer, som dog samlet set var en meget glad mand efter at have oplevet at spille i Royal Arena.

- Jeg glemmer det aldrig. Det har været den fedeste oplevelse i mit liv, slår han fast.

I finalen møder Vitality det russisk-ukrainske storhold Navi, der er gået ubesejret gennem turneringen og kommer med en dugfrisk majorsejr i rygsækken.

  • Mediedag med Astralis
    Lukas "Gla1ve" Rossander og holdkammeraterne formåede ikke at nå finalen i Royal Arena. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt