Annonce
Sport

Oprykningen rykker nærmere

Der har været masser af juble over for Sebastian Koch i de seneste kampe. Fem mål i tre kampe er det blevet til, og fortsætter han stimen, kan Nykøbing FC måske rykke op allerede i eftermiddag med en sejr over AB. Foto: Ingrid Riis

En brandvarm Sebastian Koch kan sikre Nykøbing FC et gunstigt udgangspunkt.

NYKØBING Med to mål senest i 2-0 sejren over Skovshoved er Nykøbing FC's angriber Sebastian Koch et varmt navn for tiden.

Alene i de seneste fire NFC-kampe, hvor han kuriøst nok har haft karantæne i den ene, er det blevet til fem scoringer fra lynhurtige Sebastian Koch.

Så man gætter næppe forkert, hvis dagens modstander i CM Arena, akademikerne fra AB, har haft Sebastian Koch oppe og vende på taktikmødet.

Og det har de god grund til ifølge hovedpersonen selv.

- Jeg er inde i en god stime, hvor jeg leverer kontinuerligt, og ligesom holdet har jeg masser af selvtillid, siger Sebastian Koch, der indledte foråret med en lårskade, som gav problemer i de første kampe.

- Men derefter har jeg fundet tilbage til det niveau, jeg ramte i efteråret, lyder det fra angriberen, der udover målet til 1-0 mod Esbjerg, der sendte NFC videre i pokalturningen i efteråret, også står noteret for 13 sæsonscoringer i 2. division. Fire færre end topscorer Mathias Kristensen.

- Det kunne da være sjovt at komme op og drille ham lidt, griner Sebastian Koch, der går efter en ny sejr i eftermiddag mod AB.

En sejr der kan betyde oprykning til 1. division, men det kræver, at nærmeste forfølger HIK har sat noget til i fredagens kamp mod Næstved, og da avisens deadline ligger før slutfløjtet i det opgør, kan vi ikke konstatere, om en sejr over AB er nok.

Fakta er, at Nykøbing FC før fjerdesidste spillerunde er otte point foran HIK, der altså ikke kan tåle sportslige skræmmer mod Næstved, såfremt falstringerne slår AB.

- Vi skal bare koncentrere os om vores egen kamp og gøre alt for at slå AB, så må vi se, om det er nok. Ellers venter vi bare en uge med at afgøre det, siger Sebastian Koch, der dog erkender, at der nok vil være lidt flere sommerfugle i maven, når han står i spillertunellen på vej ind i CM Arena, hvis oprykningen kan sikres med en sejr over AB.

- Selvfølgelig tænker man da over det, og vi kigger da også på tabellen, men det er da et cadeau til holdet, at vi på det her tidspunkt af sæsonen kan få lov at spille de her afgørende kampe, hvor vi måske kan rykke op.

AB's seneste møde med NFC har dagens modstander næppe glemt, men nok gjort alt for at fortrænge, for der blev de grønblusede akademikere fuldstændig skilt ad på Gladsaxe Stadion af et veloplagt NFC-mandskab, der vandt hele 6-1.

Dengang som nu lå NFC nummer et, mens AB indtog tredjepladsen i 2. division, men Sebastian Koch har ikke en forventning om, at det bliver lige så nemt denne gang.

- Det tror jeg ikke, men vi skal bare fortsætte, hvor vi slap i sidste kamp og bygge videre på vores præstationer og være disciplineret kampen igennem, siger Sebastian Koch, der håber på masser af tilskuere i CM Arena.

Der er kampstart kl. 15:00 i CM Arena, og Radio SydhavsØerne sender som altid direkte fra kampen.

  • Der har været masser af juble over for Sebastian Koch i de seneste kampe. Fem mål i tre kampe er det blevet til, og fortsætter han stimen, kan Nykøbing FC måske rykke op allerede i eftermiddag med en sejr over AB. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer