Annonce
Sport

OVERBLIK: Infantinos planer og gerninger som Fifa-præsident

Lige før VM i Qatar holdt Gianni Infantino en dundertale, hvor han blandt andet gik hårdt til de kritiske europæiske lande. (Arkivfoto). Foto: Matthew Childs/Reuters
Gianni Infantino genvælges torsdag som Fifa-præsident. I syv år har han været involveret i både godt og skidt.

Særligt i de første år af sin embedsperiode havde Gianni Infantino travlt med at præsentere sine planer for fodbolden og leverede også en række reformer.

Her er en bunke nedslagspunkter fra hans første syv år i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), hvor han torsdag genvælges som præsident uden modkandidat:

26. februar 2016: Gianni Infantino vælges som Fifa-præsident på en ekstraordinær kongres i Zürich. Der var i alt fem kandidater til posten. Infantinos nærmeste konkurrent var Salman bin Ebrahim al-Khalifa fra Bahrain, som var forhåndsfavorit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

30. marts 2016: For første gang i sin embedsperiode fremlægger Gianni Infantino sin plan for at udvide VM fra 32 til 40 hold. Han mener, at idéen skal føres ud i livet ved VM i 2026. Idéen om en udvidelse af VM var også en del af Infantinos valgkampagne.

22. april 2016: Gianni Infantino fastslår, at Qatar fastholder sit VM-værtskab i 2022. Han understreger samtidig, at Qatar vil blive holdt i ørerne i forhold til migrantarbejderes forhold i landet.

13. maj 2016: Fifa får sin første kvindelige generalsekretær, da Fatma Samoura fra Senegal bliver valgt. Hun bliver udpeget af Gianni Infantino.

5. august 2016: Gianni Infantino bliver frikendt for brud på Fifas etiske regler. Han var blandt andet beskyldt for at have overtrådt regler for brug af privatfly og at have brugt Fifa-midler til personlige formål.

3. oktober 2016: Gianni Infantino opjusterer sin plan om et udvidet VM. I stedet for 40 deltagere vil han nu have 48 deltagere allerede i Qatar i 2022. Hans forslag rummer en idé om, at 16 nationer skal ryge ud af VM-slutrunden efter én knockoutkamp, og derefter skal VM spilles med 32 lande som hidtil.

10. januar 2017: Gianni Infantinos plan om at udvide VM til 48 deltagere fra 2026 bliver vedtaget i Fifa. Han arbejder videre på at få 48 lande med allerede i 2022.

26. april 2017: Gianni Infantino slår fast, at man ved VM i Rusland i 2018 vil benytte sig af videodommersystemet VAR. Det bliver helt officielt stemt igennem i Ifab, Fifa-organet der varetager fodboldspillets regler, i marts 2018.

2. maj 2018: Gianni Infantino foreslår et mini-VM med otte deltagere hvert andet år og et klub-VM med 24 hold hvert andet år.

13. juli 2018: Gianni Infantino kalder VM i Rusland for det bedste nogensinde. Han tilføjer, at han har fortalt Ruslands præsident, Vladimir Putin, at "verden er blevet forelsket i Rusland" under slutrunden.

26. oktober 2018: Gianni Infantino erklærer, at præmiepengene til VM i fodbold for kvinder i 2019 bliver fordoblet fra 15 til 30 millioner dollar.

22. maj 2019: Gianni Infantinos plan om at udvide VM fra 32 til 48 deltagere allerede i Qatar i 2022 skrinlægges.

31. juli 2019: Fifa udvider kvindernes VM fra 24 til 32 deltagere. Ændringen træder i kraft fra 2023.

19. september 2019: Gianni Infantino går i offensiven for at få Iran til at tillade kvinder på fodboldstadioner. Under en måned senere er der flere end 3500 kvinder på stadion i Teheran til en VM-kvalifikationskamp mod Cambodia.

24. oktober 2019: Gianni Infantino fortæller, at Fifa over fire år skal investere en milliard dollar i udviklingen af kvindefodbold. Det er en fordobling af den i forvejen afsatte pulje, siger han.

30. juli 2020: Den schweiziske anklagemyndighed indleder en straffesag mod Gianni Infantino på grund af en række møder, han har haft med den schweiziske statsanklager Michael Lauber, der i 2016 og 2017 stod i spidsen for at undersøge mulig korruption i Fifa. Infantino og Fifa afviser beskyldningerne. Sagen er fortsat (marts 2023) i gang.

19. november 2020: Gianni Infantino præsenterer en række nye Fifa-regler, der sikrer kvindelige fodboldspillere ret til 14 ugers barselsorlov. Samtidig slår Fifa fast, at ingen kvindelige spillere skal opleve ulemper i deres ansættelsesforhold ved at blive gravide.

20. april 2021: Gianni Infantino slår fast, at Fifa er "stærkt imod" oprettelsen af European Super League, som i alt 12 europæiske topklubber står bag.

5. maj 2021: Gianni Infantino løfter sløret for Fifas planer om at afvikle VM hvert andet år. På den måde skaber han opstandelse i flere at verdens største fodboldlande.

19. november 2022: Kort før VM i Qatar holder Gianni Infantino en timelang dundertale, hvor han kritiserer de europæiske lande for dobbeltmoral og hykleri, når de kritiserer Qatar for landets omgang med menneskerettigheder.

23. november 2022: Dansk Boldspil-Union melder ud, at man ikke vil stemme på Gianni Infantino ved Fifa-kongressen 16. marts 2023.

16. december 2022: Gianni Infantino afslører sine planer for et udvidet VM for klubhold. Fra 2025 skal der være 32 deltagere, og turneringen skal foregå i et månedlangt format, der ligner VM for landshold.

9. januar 2023: Et nyt regelsæt vedrørende agenter træder i kraft. Det betyder blandt andet, at der indføres et loft over, hvor meget agenter kan tjene på spillerhandler, ligesom agenter skal opnå en særlig licens for at udføre agentarbejde.

14. februar: Gianni Infantino præsenterer det største Fifa-regnskab i historien. Fra 2019 til 2022 omsatte forbundet for 53 milliarder kroner. I årene fra 2023 til 2026 forventer Fifa at omsætte for cirka 76,5 milliarder kroner. Infantino står altså i spidsen for et forbund i rivende økonomisk udvikling, hvilket kommer de små medlemslande til gode.

14. februar 2023: Fifa afslører, at Saudi-Arabien bliver tildelt værtskabet for klub-VM i 2023. Det vækker kritik i blandt andet Norge, hvor fodboldpræsident Lise Klaveness mener, at beslutningen er taget uden nogen form for debat. Gianni Infantino har flere gange - blandt andet under VM - vist sig i selskab med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Kilder: Fifa, Ritzau.

/ritzau/

  • FIFA World Cup Qatar 2022 - FIFA President Press Conference
    Lige før VM i Qatar holdt Gianni Infantino en dundertale, hvor han blandt andet gik hårdt til de kritiske europæiske lande. (Arkivfoto). Foto: Matthew Childs/Reuters
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik