Annonce
Sport

Mads Pedersen vinder Danmark Rundt med suveræn enkeltstart

Mads Pedersen kørte fra start markant hurtigere end konkurrenterne på den afsluttende enkeltstart. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Med 54 kilometer i timen bragede Mads Pedersen lørdag i mål til den samlede sejr i Danmark Rundt.

Der var på forhånd lagt op til en spændende duel om den samlede sejr i PostNord Danmark Rundt mellem Trek-rytterne Mattias Skjelmose og Mads Pedersen lørdag eftermiddag i Helsingør.

Efter få kilometer af den 16,1 kilometer lange enkeltstart stod det dog klart, at Pedersen var i en klasse for sig på 5. etape.

Den tidligere verdensmester smadrede alle konkurrenterne og vandt både den afsluttende tidskørsel og det samlede klassement.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var anden gang i karrieren, at han vandt etapeløbet.

Skjelmose endte som nummer fem på etapen, men havde luft nok i klassementet til at sikre sig andenpladsen, mens EF's Magnus Cort endte som treer - både på etapen og i klassementet.

Ruten var ikke lang, men tilsyneladende besværlig nok til at forårsage problemer.

Flere ryttere var en tur i asfalten. Julius Johansen, der til daglig kører for Wanty, men i Danmark Rundt er med for det danske landshold, styrtede blandt andre hårdt efter en kørefejl ude på landevejen.

Også Søren Kragh havde udfordringer, da han fejlbedømte et sving og måtte køre lige ud i stedet for at dreje. Det kostede ham en del af sekunder, og han kandiderede heller ikke til etapesejren.

I kampen om podieplaceringerne begyndte det for alvor at blive spændende, da vinderen af 1. etape, Uno-X-rytteren Søren Wærenskjold, kørte ud på de nordsjællandske veje.

Nordmanden havde 20 sekunder op til Cort på tredjepladsen, mens det var så godt som urealistisk at hente den suveræne Trek-duo med dansk pas.

Wærenskjold har ofte vist sine evner som temporytter og satte også næstbedste mellemtid.

På målstregen overgik han også hollandske Daan Hoole med ny bedste tid. Det rakte dog hverken til etapesejr eller podieplads.

Knap ti minutter efter Wærenskjolds afgang gjaldt det nemlig kampen om den samlede sejr.

Med blot fire sekunders forskel forud for etapen var alt umiddelbart åbent i duellen mellem Mattias Skjelmose og Mads Pedersen, men sidstnævnte fik hurtigt aflivet spændingen.

Pedersen tilbagelagde de 16 kilometer med 54 kilometer i timen og efterlod ingen tvivl om, at han var løbets stærkeste.

I mål var han hele 24 sekunder bedre end Wærenskjold, som måtte tage til takke med andenpladsen på dagen.

/ritzau/

  • Femte og sidste etape af PostNord Danmark Rundt 2023
    Mads Pedersen kørte fra start markant hurtigere end konkurrenterne på den afsluttende enkeltstart. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud