Annonce
Sport

Quick-Step-håb ryger ud af topstrid på gruset i Toscana

Efter at være blevet sat måtte Remco Evenepoel jagte sine konkurrenter på de sidste kilometer af 11. etape. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix

Remco Evenepol dumpede ned i Giro-klassementet på 11. etape, som udbryderen Mauro Schmid vandt.

Den 21-årige schweizer Mauro Schmid (Qhubeka Assos) kan notere sig karrierens første professionelle sejr efter 11. etape af Giro d'Italia, der slangede sig igennem Toscana og bød på adskillige stykker med grus.

Schmid var med i dagens udbrud, der holdt til mål, og endte altså som vinder. Det største drama foregik dog ikke forrest i løbet.

For mens Schmid blev dagens store vinder, så endte Remco Evenepoel som dagens store taber, hvis sådan én skulle kåres.

Quick-Steps klassementshåb startede dagen som nummer to i stillingen med 14 sekunder op til Egan Bernal i den lyserøde førertrøje, men sluttede den med 2 minutter og 22 sekunder op til colombianeren som nummer syv.

Den unge belgier havde det svært på gruset og blev sat af flere af de øvrige favoritter med cirka 20 kilometer til mål.

Egan Bernal viste onsdag igen, at han er særdeles godt kørende for tiden. Ineos-stjernen trådte an på dagens sidste stigning kort før mål og distancerede alle sine konkurrenter.

Han har nu 45 sekunder ned til Aleksandr Vlasov, der overtog andenpladsen efter Evenepoels nedtur. Damiano Caruso (Bahrain) ligger nummer tre med 1 minut og 12 sekunder op til Bernal.

Det så tidligt på etapen ud til, at udbryderne ville få lov til at kæmpe om etapesejren. Deres forspring toppede omkring 14 et halvt minut med cirka 70 kilometer tilbage.

Det var her - ved etapens første grusstykke - at de store hold begyndte at røre på sig i feltet. Tempoet blev sat gevaldigt op, og løbet åbnede sig for alvor. Evenepoel og Vlasov blev hægtet af i støvet fra gruset og røg bagud med cirka et halvt minut, mens Bernal sad trygt i front.

Jagten gik nu ind for den lyserøde førertrøjes nærmeste konkurrenter i klassementet. Dramaet blev dog i første omgang til en fuser. Med små 50 kilometer tilbage var de ved Bernals side igen.

Med 25 kilometer tilbage var udbryderne og favoritgruppen adskilt af syv minutter, og så kunne lykkeridderne i front godt begynde at forberede sig på at skulle kæmpe om etapesejren.

Men det betød ikke, at kampen blandt rytterne i klassementets top var forbi. På endnu et grusstykke sakkede Remco Evenepoel igen bagud. Denne gang var det for bestandigt. Belgieren virkede usikker på det løse underlag.

I front kørte Mauro Schmid og Alessandro Covi væk fra de andre udbrydere på kategori 3-stigningen kort før mål. De to kom til slutbyen Montalcino side om side, og så skulle etapevinderen findes i en spurt, hvor Schmid altså havde mest tilbage i tanken og vandt.

Samtidig kørte Egan Bernal væk fra favoritgruppen og understregede, at han er manden, de andre skal slå, hvis de vil vinde den italienske grand tour.

  • CYCLING-ITA-GIRO-2021
    Efter at være blevet sat måtte Remco Evenepoel jagte sine konkurrenter på de sidste kilometer af 11. etape. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik