Annonce
Sport

Regeringen skyder 70 millioner ind i dansk elitesport

En ikke forudbestemt del af regeringens nye bidrag til Team Danmark skal gå til at støtte og forbedre atleters familieliv. (Arkivfoto). Foto: Dita Alangkara/Ritzau Scanpix
Team Danmark får cirka 70 millioner over de næste år. De skal blandt andet gå til parasport og familiestøtte.

Medaljer koster penge.

Sådan lød det fra Team Danmark i sidste uge i forbindelse med udgivelsen af en undersøgelse, der viste, at danske eliteatleter har dårligere vilkår end konkurrenterne i sammenlignelige lande.

Det skyldtes ifølge Team Danmark, at man i Danmark ikke har styrket økonomien til danske eliteatleters rammer og vilkår tilstrækkeligt. Det bliver der nu gjort noget ved.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringen har på sit forslag til den næste finanslov afsat 68,6 millioner kroner til Team Danmark over de næste fire år.

- Vi skal kæmpe for, at Danmark vinder flere medaljer til store konkurrencer. Der er ikke noget, der samler danskerne mere, end når Dannebrog flyver til tops, og vi sammen synger "Der er et yndigt land".

- Men Team Danmark er udfordret, fordi landene omkring os investerer massivt i deres eliteidræt, og det har vi ikke gjort herhjemme. Det laver vi om på nu, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til Ritzau.

Millionbidraget vækker ikke overraskende begejstring i Team Danmark.

- Vi er meget glade og stolte over, at regeringen anerkender, at der er brug for et økonomisk løft, og det er en fremragende dag for dansk eliteidræt, danske atleter og trænere, lyder det fra Team Danmark-direktør Peter Fabrin i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

- De har i den grad brug for bedre vilkår hele vejen rundt, og derfor vil jeg gerne på deres vegne kvittere for kulturministerens udmelding.

Peter Fabrin kalder de 68,6 millioner for et "markant løft" og en "historisk håndsrækning til eliteidrætten". Men i Team Danmark er der fortsat bekymring for det økonomiske grundlag under dansk eliteidræt.

- Vi er rigtig glade for de ekstra midler, der er afsat i regeringens udspil til finansloven, og de kommer til at gøre en forskel.

- Vi er stadig et stykke vej fra de nationer, vi sammenligner os med, og vi kommer fortsat til at kæmpe for flere midler til atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, siger Team Danmark-direktøren.

En ikke forudbestemt del af de 68,6 millioner skal blandt andet gå til at hjælpe atleter til at få et bedre familieliv, ligesom der også er øremærket penge til eliteparasport.

- Det er alt for svært at være eliteatlet herhjemme og samtidig få en familie. Det vil jeg gerne være med til at lave om på, siger Jakob Engel-Schmidt.

- Samtidig er vi bagud på parasport, som har for ringe forhold. Men den pose penge, vi sender afsted, er af så stort et omfang, at der også bliver midler til helt generelt at forbedre forholdene for de mange atleter, der er i Team Danmark.

I Team Danmark er man enig i, at atleters familieliv og parasport er områder, der har brug for flere midler.

- Det er glædeligt med en permanent løsning med midler til de paralympiske atleters hjælpere, siger Peter Fabrin.

- De atleter, der stifter familie undervejs i deres sportslige karriere, vil vi gerne kunne sikre bedre støtte, og det vil vi også kunne gøre med flere midler.

- Nu skal vi til at se på, hvordan vi bruger de her penge bedst muligt til størst glæde for atleterne. Der er mange værdige formål, så det er for tidligt at sætte beløb på konkrete indsatser.

/ritzau/

  • Indonesia Open Badminton
    En ikke forudbestemt del af regeringens nye bidrag til Team Danmark skal gå til at støtte og forbedre atleters familieliv. (Arkivfoto). Foto: Dita Alangkara/Ritzau Scanpix
Annonce
NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej