Annonce
Sport

Rune misser to matchbolde og taber på netruller i Australien

Holger Rune tabte til verdensranglistens nummer seks, Andrey Rublev, i fjerde runde af Australian Open. Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix
Holger Rune kæmpede flot mod Andrey Rublev, men er ude af Australian Open efter vanvittigt femsætsdrama.

Fjerde runde blev endestationen for Holger Rune ved Australian Open, og det kunne ikke være sket på mere smertefuld vis.

På sidste bold i matchtiebreaken tabte niendeseedede Rune på en netruller på en retur fra sin russiske modstander, og tilskuerne så vantro på hinanden på lægterne på Rod Laver Arena.

Cifrene blev 3-6, 6-3, 3-6, 6-4, 6-7 i det fejlfyldte drama, der udspillede sig mod den femteseedede russer Andrey Rublev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danskeren så i perioder fysisk udfordret ud - muligvis efter i tredje runde at være faldet og have slået håndleddet.

De uprovokerede fejl hobede sig op for Rune, men trods en ujævn indsats fremtvang Rune et femte sæt.

Her tilspillede danskeren sig to matchbolde, der begge blev tabt.

Rublev gjorde undervejs, hvad han kunne for at gøre det af med Rune.

Russeren pressede på med hårde server og forhænder som altid, men der kom også en hel del fejl. Til sidst lykkedes det Rublev at tage sejren. Endda i en matchtiebreak. Og med en helt vild afslutning.

Rublev er nu klar til et kvartfinaleopgør mod enten hjemmebanehåbet Alex de Minaur eller den serbiske turneringsfavorit, Novak Djokovic.

Rune lagde lidt forsigtigt ud, og der var taget noget fart af både danskerens forhænder og førsteserver fra kampens start.

Imens var russeren i førersædet i duellerne, og Rune blev brudt, da han servede ved stillingen 2-3. Første sæt gik relativt ubesværet til russeren, der var ovenpå i de fleste facetter af spillet.

Fra andet sæts start begyndte det så småt at se bedre ud for danskeren.

Først så taktikken ud til at være at hænge med i duellerne med russeren, og det skaffede et brud til 3-1. Herefter begyndte andre dele af spillet også at blive bedre for danskeren.

Både serven og forhånden kom op i fart. Rune vandt sættet 6-3, men opblomstringen varede ikke ved.

I midten af tredje af sæt tabte Rune et løst serverparti og kom bagud med 2-4. Danskeren virkede frustreret over ikke at kunne få spillet til at fungere, og russeren fortsatte i sikker stil.

En god serv og forhånd afgjorde sættet for Rublev. Han tog det sidste parti rent og vandt sættet 6-3.

I fjerde sæt livede Rune op igen - faktisk uden at spille specielt godt.

Danskeren fik brudt til 4-2 efter blandt andet en dobbeltfejl fra russeren og havde ved stillingen 5-3 muligheden for at serve sættet hjem, men fejlede efter noget passivt spil.

Det russiske servegennembrud fik dog ikke den store betydning, for i næste parti fik danskeren på uskøn vis med en blanding af ballonbolde og fight skaffet sætsejren, da Rublev overplacerede en oplagt slagflugtning.

Femte sæt blev en absolut vanvittig rutsjebanetur for begge spillere.

Rune var i førersædet fra sættets start og virkede fuldstændig ovenpå, da han brød til 3-1 med en god serveretur og fulgte op med at holde serv til først 4-1 og senere 5-2.

Men da han skulle serve for sejren, gik der nerver i den for Rune. Danskeren afgav helt initiativet og blev brudt tilbage af Rublev.

Ved stillingen 6-5 til Rune skulle russeren holde serv for at holde sig inde i opgøret.

Her kom russeren bagud efter solidt spil af Rune, der pressede Rublev til fejl, og danskeren fik en gylden mulighed i form af to matchbolde ved 15-40 i russerens serv.

Her viste russeren imidlertid kølighed og fik afværget de danske chancer, og så måtte kampen ud i en matchtiebreak, hvor der spilles til ti mod normalt syv vundne point.

Igen var danskeren ovenpå og bragte sig foran 5-0, men russeren åd sig tilbage efter blandt andet gode server, et par danske fejl og med de små marginaler på sin side. Rublev spillede sig til 9-7-føring og dermed to matchbolde, men her var det danskeren, der afværgede.

9-9 - og så skulle der spilles til 11, eftersom der skal vindes med to overskydende point i en tiebreak.

Foran 10-9 havde russeren heldet på sin side og vandt den afgørende duel med en netruller - og dermed matchtiebreaken med 11-9.

Rublevs returnering tog nettet og dumpede akkurat ned på Runes halvdel af banen. Tilskuerne kunne nærmest ikke tro deres egne øjne, kampen var slut, og danskeren satte sig ned og stirrede tomt ud i luften efter nederlaget.

/ritzau/

  • TENNIS-AUS-OPEN
    Holger Rune tabte til verdensranglistens nummer seks, Andrey Rublev, i fjerde runde af Australian Open. Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud