Annonce
Sport

Rune-modstanders vision er at udbrede næsten uddød spillestil

Cressy ses her, mens han flugter under Masters 1000-turnering i Paris. Danske Holger Rune kan torsdag også vente at se en del til Cressy ved nettet. (Arkivfoto). Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Maxime Cressy skal torsdag forsøge at slå Holger Rune, men danskeren har overtaget i de indbyrdes opgør.

Når Holger Rune torsdag møder Maxime Cressy i anden runde af Australian Open, skal danskeren stå over for en spiller, der har en "vision" med sin tennis - og kæmpestore ambitioner.

Omkring to meter høje Cressy ønsker nemlig at gøre serv-flugt-spillestilen, som tidligere var meget udbredt, mere populær igen.

Det siger Cressy på et pressemøde onsdag efter at være blevet spurgt om sine langsigtede mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle ønsker at vinde grand slam-titler, Masters-titler og at nå til førstepladsen - Alcaraz' placering - og forhåbentlig kan jeg inspirere mange spillere til at spille serv-flugt igen. Det er en af mine visioner.

- Jeg arbejder meget, meget hårdt for at få det til at ske, siger han.

Cressy er født i Frankrig, men repræsenterer USA.

Den i dag uortodokse spillestil, som han praktiserer, har ifølge Cressy rod i barndommen, hvor han sammen med sin bror dyrkede nogle af tennissportens legender. De gik netop langt mere til nettet, end dagens topspillere gør.

- Jeg så mange videobånd med Pete Sampras og Patrick Rafter. Min bror var en stor Sampras-fan, og han ville have mig til at spille på den måde, lige siden jeg var meget ung, siger Cressy.

- Først var jeg lidt modvillig, men ved 13-14-årsalderen lyttede jeg til min bror, og jeg gjorde det, og det føltes fantastisk at gøre det.

- Og så blev jeg ved med at gøre det. Først havde jeg ikke så stor succes, for det er meget svært at mestre. Men jeg var vedholdende, og jeg havde troen på, at det ville virke før eller siden, og jeg er glad for, at jeg holdt ved.

Mens den amerikanske spiller på ambitionsniveauet har en hel del til fælles med danske Holger Rune, har deres karriereveje været ganske forskellige.

Den 25-årige fransk-amerikaner gjorde sig længe i collegetennis i USA.

Ved begyndelsen af 2019 - i en alder af 21 år - var han endnu ikke blandt verdens 500 bedste spillere.

Men siden har Cressy ædt sig op ad ranglisterne med sin uortodokse spillestil og store selvtillid. Han er i dag nummer 41 i verden. Imens er danskeren allerede som 19-årig tier i verden.

De to gange, hvor Rune og Cressy har mødtes, har det danske tennisstjerneskud trukket sig sejrrigt ud af opgøret.

Men Cressy tror på sine chancer.

- Han (Rune, red.) er en fremragende spiller. Han har slået mig to gange. Men fortiden definerer ikke fremtiden, siger Maxime Cressy.

Kampen mellem Rune og Cressy afvikles som den fjerde på Kia Arena torsdag. Forinden skal afvikles en doublekamp, en herresingle og damesingle, så det præcise tidspunkt er usikkert.

Et bud er, at kampen begynder mellem klokken 08.30 og 10 dansk tid.

/ritzau/

  • TENNIS-FRA-ATP
    Cressy ses her, mens han flugter under Masters 1000-turnering i Paris. Danske Holger Rune kan torsdag også vente at se en del til Cressy ved nettet. (Arkivfoto). Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Annonce
Annonce
Lolland

Eventyrlig nat: Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart