Annonce
Sport

SIF-chef: Vores angribere er gode nok til Superligaen

I sidste sæson i NordicBet Ligaen scorede Silkeborg rigeligt med mål. Faktisk scorede klubben flest i hele rækken med 67 styk. Men sidste mål scoret i Superliga-regi skal man spejde længe efter.

Det dateres således helt tilbage til en kamp mod OB i foråret i 2013. Og manden bag den scoring, Christian Holst, er for længst fortid i klubben.

For Silkeborg har denne sæsons start i Superligaen da også været alt andet end præget af mål. 0-0 mod FC København er blevet afløst af to 0-2 nederlag mod henholdsvis Brøndby og senest Sønderjyske.

Chancerne har været få, og målene ingen. Men spørger man sportschef, Peder Knudsen, er offensiven god nok til Superligaen:

- Det er jo ikke fordi, at vi ikke spiller os frem til muligheder, så som udgangspunkt er vores offensiv dygtig nok til at begå sig på højeste niveau, siger han.

- Man kan altid diskutere, om andre angribere end vores havde scoret på de chancer, som vi har skabt. Men jeg synes, at vi forsøger, det bedste vi kan. Og kvaliteterne er der, synes jeg. Men det er da ærgerligt, at vi ikke har scoret endnu. Det er klart, siger han.

Ifølge Peder Knudsen er transfervinduet som udgangspunkt ovre for Silkeborg. Budgettet er ikke til flere indkøb, men angriberne skal nok score målene, som sikrer overlevelse, lyder det fra sportschefen.

Den holdning deler cheftræner, Jesper Sørensen, hvor angriberen Nicolaj Agger er den eneste forstærkning forud for sæsonen. Og selvom målene har ladet vente på sig, er han fortrøstningsfuld omkring måltørken.

- Jeg tror på, at målene nok skal komme. Vi spiller os frem til mange chancer. Senest mod Sønderjyske havde vi mange tilbud. Men vi har overordnet set manglet coolness og kvalitet i vores afslutninger, siger cheftræneren.

Sørensen ved godt, at klubben ikke har de samme økonomiske muskler som andre hold i Superligaen. Derfor skal silkeborgenserne sætte tæring efter næring og få det optimale ud af truppen.

- Vi skal selvfølgelig hele tiden forsøge at skabe de bedste muligheder for at præstere med det hold, som vi nu engang har. Og vi skal have skabt den bedste trup med de ressourcer, som vi har til rådighed. Men det tror jeg også sagtens, at vi kan, siger han.

/ritzau/

Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne