Annonce
Sport

Silkeborg-trup italesætter drøm om pokalfinale

Kent Nielsen og Silkeborg ligger nummer ni i Superligaen og ligner favoritten i pokalsemifinalerne mod AaB. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Silkeborg-spillere med finaleerfaring har fortalt, hvilken oplevelse der potentielt venter holdkammeraterne.

Pokalfinalen var mandag temaet på et trupmøde i superligaklubben Silkeborg, der tirsdag spiller den første af to pokalsemifinaler mod AaB.

Fire af klubbens spillere har tidligere fået spilletid i en pokalfinale, og de har delt deres oplevelser for at højne motivationen blandt holdkammeraterne.

De fire spillere er Nicolai Larsen (med AaB), Kasper Kusk (AaB og FCK), Lasse Vigen (Brøndby) og Tobias Salquist (Silkeborg).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har italesat storheden i pokalfinalen, så alle er parate til at give alt i forsøget på at komme i finalen, siger Silkeborg-træner Kent Nielsen.

- Vi gjorde det ikke for at styre nogle nerver, men for at få sat pokalfinalen i relief af dem, der har prøvet at spille en. Pokalfinalen er en fantastisk dag.

Silkeborg har vadet i succes de seneste to år. Klubben er rykket op i Superligaen, har vundet bronze og spillet europæisk gruppespil. En plads i pokalfinalen vil være endnu et højdepunkt til samlingen.

- Det er den største enkeltstående kamp i dansk fodbold, og det er en kæmpe oplevelse, som langt de fleste af vores spillere ikke har prøvet før. En pokalfinale vil være en enkeltstående kamp, som alle vores spillere vil kunne huske tilbage på resten af karrieren.

- Jeg tror, at de fleste af dem allerede har glemt, hvem vi sikrede bronzemedaljerne mod sidste år, men man vil altid kunne huske en pokalfinale, modstanderen og resultatet. Det er en attraktiv kamp, som mange fodboldspillere aldrig får chancen for at spille, siger Silkeborg-træneren.

Silkeborg har været i pokalfinalen to gange. Klubben vandt over AB i 2001 og tabte til Brøndby i 2018.

Så sent som i fredags mødtes Silkeborg og AaB i Superligaen og spillede 2-2. For at få større succes i pokalsemifinalerne skal Silkeborg forbedre boldomgangen mærkbart, mener Kent Nielsen.

- Vi får set meget til AaB i de her uger, og AaB har en klart opadgående kurve. Det så vi i vores egen kamp i fredags, hvor begge hold havde hver deres halvleg.

- Vi kan gøre ondt på AaB, hvis vi er dygtigere på bolden, for AaB voldte os problemer med et rigtig godt presspil, som vi ikke var dygtige nok til at håndtere i lange perioder i fredags, siger Kent Nielsen.

Den første pokalfinale mellem Silkeborg og AaB begynder tirsdag klokken 19. Der er returkamp i Aalborg torsdag i næste uge.

/ritzau/

  • Superliga: Silkeborg IF - AaB
    Kent Nielsen og Silkeborg ligger nummer ni i Superligaen og ligner favoritten i pokalsemifinalerne mod AaB. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud