Annonce
Sport

Skadet Karim Benzema udgår i sikker Real Madrid-sejr

Vinicius Junior (i midten) bragte Real Madrid på 1-0 mod Real Sociedad. Foto: Vincent West/Reuters

Real Madrid slog Real Sociedad, men topscorer Karim Benzema kunne ikke fuldføre opgøret på grund af en skade.

Real Madrid virker ustoppelig i øjeblikket.

Lørdag aften hentede den spanske storklub sin sjette sejr på stribe i La Liga, da det på udebane endte 2-0 mod Real Sociedad.

Topscorer Karim Benzema måtte lade sig udskifte med en skade før pausen, hvor Real Madrid var bedst, men ikke formåede at skabe særlig meget frem ad banen.

Karim Benzema blev erstattet af serbiske Luka Jovic, der ikke har levet op til den høje pris, Real Madrid købte ham for i Eintracht Frankfurt.

Lørdag scorede han dog et fint mål til 2-0, efter at Vinicius Junior havde bragt Real Madrid på 1-0.

Hovedstadsklubben er på førstepladsen med 39 point efter 16 kampe. Det er otte flere end Sevilla, der har en kamp i hånden.

Real Sociedad er på femtepladsen med lige så mange point som Atlético Madrid, der er på fjerdepladsen, efter at klubben lørdag snublede og tabte 1-2 til Mallorca.

Første halvleg af lørdagens opgør var underholdende, men de helt store chancer udeblev.

Takket være et entusiastisk hjemmepublikum blev den gode stemning dog opretholdt, og fansene fik da også lidt at varme sig på før pausefløjt.

Luka Modric stod for den første seriøse mulighed, da han trykkede af efter 25 minutter. Kroaten måtte dog se Alex Remiro i Sociedad-målet diske op med en god redning.

Halvlegens sidste aktion kunne med lidt offensiv skarphed fra den tidligere FC Midtjylland-spiller Alexander Sørloth have ført til scoring. I et kontraangreb kiksede nordmanden sin afgørende aflevering, og chancen løb ud i sandet.

Anden halvleg var knap et minut gammel, da Real Madrid kom frem til opgørets indtil da største chance, som tilfaldt Rodrigo, og et minut senere kom forløsningen.

Formstærke Vinicius Junior spillede pingpong med Luka Jovic i feltet, inden han kontrolleret sparkede kuglen i netmaskerne med indersiden. Den unge offensivspiller er nu på ti sæsonscoringer i La Liga.

Luka Jovic ville også på måltavlen, og det kom han efter 57 minutter. Casemiro steg op til et hjørnespark og headede bolden ind foran mål, hvor Jovic sprang med hovedet først og stangede den over stregen.

  • LaLiga - Real Sociedad v Real Madrid
    Vinicius Junior (i midten) bragte Real Madrid på 1-0 mod Real Sociedad. Foto: Vincent West/Reuters
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt