Annonce
Sport

Småskadet Djokovic spiller sig sikkert videre i Melbourne

Novak Djokovic måtte modtage behandling og passe på sit skadede baglår, men det generer ham ikke mere, end at han stadig kan spille på et meget højt niveau. Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic har stadig bøvl med baglåret, men han spiller endnu på et højt niveau og nærmer sig Rune-møde.

Trods skavankerne i baglåret, som stadig driller Novak Djokovic, er den serbiske tennisstjerne sikkert videre til fjerde runde af Australian Open. Grand slam-turneringen, han har vundet ni gange i karrieren.

I lørdagens tredjerundekamp var han, fraregnet et tæt første sæt, i fin kontrol og vandt sikkert med 7-6, 6-3, 6-4 over 27.-seedede Grigor Dimitrov.

I næste runde venter Australiens Alex de Minaur. Vinder Djokovic den kamp, kan Holger Rune blive modstanderen i kvartfinalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om det fra start var tydeligt, at den serbiske stjerne fortsat døjer med det venstre baglår, er han stadig på et niveau, som få andre kan matche.

Djokovic brød Dimitrov omgående og virkede på sikker kurs mod sætsejr. Ved 5-3 missede han tre sætbolde i bulgarerens serv, og straks efter formøblede han muligheden for at serve sættet hjem.

Begge nåede at misse sætbolde, inden Djokovic havde de bedste nerver i tiebreaken.

Efter sin elegante vinderflugtning som punktum på første sæt satte han sig på banen et øjeblik. Det var tydeligt, at låret var til gene for ham. Han fik behandling, og bentøjet holdt kampen ud, selv om han tydeligt passede lidt på det undervejs.

Djokovic blev mere effektiv i sit spil og udnyttede Dimitrovs fejl endnu bedre.

Selv om han misbrugte tre breakbolde tidligt i andet sæt, så fik han sit break kort efter. Samtidig fik han større sikkerhed ind i egne servepartier, blandt andet takket være en voksende førsteserveprocent, og tog sættet med 6-3.

Manglende stabilitet har gennem hele karrieren været Dimitrovs store hæmsko. Hans topniveau er tårnhøjt, men han har for mange perioder med udfald og fejl.

Sidstnævnte kom til at præge hans spil i tredje sæt, og selv om han fik brudt Djokovic to gange, var det ikke nok, da han selv blev brudt tre gange.

Tredje runde blev endestationen for veteranen Andy Murray, som efter to hårde femsætskampe ikke kunne stå imod, da spanske Roberto Bautista Agut stod på den anden side af nettet.

Den 24.-seedede nedkæmpede skotten med cifrene 6-1, 6-7, 6-3 og 6-4. Han møder i fjerde runde den useedede amerikaner Tommy Paul.

/ritzau/

  • TENNIS-AUS-OPEN
    Novak Djokovic måtte modtage behandling og passe på sit skadede baglår, men det generer ham ikke mere, end at han stadig kan spille på et meget højt niveau. Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud