Annonce
Sport

Solbakken: Vi inviterede til fest uden selv at deltage

FC København-træner Ståle Solbakken forsøgte i det meste af hjemmekampen mod Malmö FF at råbe ordrer ind til sine spillere, men det virkede ikke som om, at det blev hørt. FCK tabte kampen 0-1. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København-træner Ståle Solbakken var irriteret efter nederlaget til Malmö FF, selv om FCK gik videre.

Normalt er der jubel og glæde, når et dansk hold går videre fra et europæisk gruppespil.

Men det var der ikke hos FC København, lige efter at holdet havde tabt 0-1 hjemme til Malmö FF i den sidste kamp i Europa League.

Trods nederlaget endte FCK alligevel på andenpladsen, og det var nok til at gå videre til næste års 16.-delsfinaler.

Nederlaget fyldte dog meget hos FCK-spillerne og cheftræner Ståle Solbakken trods det videre avancement.

- Ja, jeg blev sur, siger Solbakken.

- Jeg sagde tillykke til spillerne i omklædningsrummet med et tonefald, der egentlig ikke lød som et tillykke. Jeg er meget skuffet over præstationen.

- Jeg synes, at vi inviterede til en fest, som vi ikke klarede at deltage i, siger Solbakken.

FCK-træneren understreger, at spillerne knoklede for det, men de havde bare ikke den offensive kvalitet, der skulle til.

- Det var så lidt overskudsagtigt, og der var ingen power. Det var ikke godt, sukker Solbakken.

Nordmanden mener, at kun den centrale midtbanespiller Rasmus Falk viste offensiv styrke.

- Vi leverede en svag offensiv kamp. Mange gjorde det godt defensivt, men kun Rasmus Falk havde temposkift, opfindsomhed og tryghed med bolden.

- Alle de andre lavede for mange tekniske fejl, når vi ellers var i position til noget farligt. Det var under det niveau, vi kunne forlange, siger Solbakken.

FCK kunne være røget ud af Europa, hvis Dynamo Kiev havde taget en favoritsejr hjemme mod Lugano, der på forhånd havde udspillet sin rolle i gruppen.

Solbakken vil dog ikke anerkende, at FCK blev hjulpet af schweizerne til at gå videre.

- Det er jo ikke hjælp, når vi ser på det over seks kampe. Jeg havde ikke troet, at de skulle tage point fra Kiev, men det handler ikke om hjælp fra Lugano.

- Det handler om, at vi over seks kampe tog point nok til at gå videre, fastslår Solbakken.

Det videre avancement er uanset torsdagens nederlag en succeshistorie for FCK, påpeger han.

- Når vi har lagt skuffelsen til side, så betyder det noget for selvforståelsen, at vi skal spille i Europa efter jul. Det er vigtigt for os. Vi har noget at glæde os til i februar, hvor vi starter hjemme, siger Solbakken.

Først skal årets sidste kamp spilles, når FCK på mandag tager imod OB i Superligaen. Lige nu halter FCK syv point efter FC Midtjylland, der længe har ligget på ligaens førsteplads.

- Jeg er meget bekymret for mandagens kamp. Banen er rigtig tung. Vi må lave en sidste kraftanstrengelse. Det har meget at sige, om vi ligger fem, syv eller ti point efter FCM.

- Vi har alt at spille for, og vi må gøre alt for at vinde over OB, siger Solbakken.

Han glæder sig dog over, at FCK efter torsdagens europæiske opgave har en ekstra dags hvile i forhold til de andre gange, hvor holdet typisk har spillet søndag i stedet for mandag.

- Det er første gang, vi har fået en lille gave fra det legendariske programudvalg, for vi får faktisk en ekstra fridag.

- De kan ikke have været helt ædru i den sidste planlægning. Det gik vores vej til slut, det må være julefrokosten, siger Solbakken og slutter af med et smil.

  • Europa League - Group B - Copenhagen
    FC København-træner Ståle Solbakken forsøgte i det meste af hjemmekampen mod Malmö FF at råbe ordrer ind til sine spillere, men det virkede ikke som om, at det blev hørt. FCK tabte kampen 0-1. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne