Annonce
Sport

Stjerneangribere støder sammen til CL-opgør i Madrid

Tottenhams Harry Kane, til venstre, bliver blandt andet fodret med oplæg fra danske Christian Eriksen (til højre). De to skal forsøge at stoppe mægtige Real Madrid, når de to hold møder hinanden tirsdag. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco

To af de mest scorende spillere i verden står tirsdag over for hinanden, når Tottenham møder Real Madrid.

Cristiano Ronaldo og Harry Kane har begge scoret 43 mål for klubhold og landshold i 2017.

Tirsdag mødes de brandvarme spydspidser på grønsværen, når Tottenham med danske Christian Eriksen som en af profilerne møder Real Madrid i Champions Leagues gruppe H.

- Alle kan se, at Kane er en af de bedste spillere i verden lige nu, siger Tottenhams manager, Mauricio Pochettino.

Den engelske angriber scorede ikke i weekenden, da Tottenham slog Bournemouth 1-0. Her var det i stedet Christian Eriksen, der stod for kampens ene mål.

Men med imponerende ni scoringer i de seneste fem kampe er det ikke kontroversielt at sige, at Kane er i topform.

På den anden banehalvdel står Real Madrid og Cristiano Ronaldo, der scorede sit første mål i den spanske liga i weekendens sejr på 2-1 mod Getafe.

Ronaldos manglende scoringer i ligaen kan blandt andet tilskrives en karantæne.

Alligevel glæder Real Madrids træner sig over, at Ronaldo kom på tavlen.

- Vi er glade for, at han kom i gang. Det var vigtigt for ham endelig at score i ligaen. Vi ønsker, at han føler sig så godt tilpas som muligt, så han kan blive ved med at score for os, siger træner Zinedine Zidane.

Kampen byder også på et gensyn for kroaten Luka Modric.

Den lille midtbanespiller forlod Tottenham i 2012, efter at han havde tilbragt fire år i klubben.

Walisiske Gareth Bale skabte sig også stjernestatus i Tottenham, før han skiftede til Real Madrid i 2013. Bale er dog ude af kampen tirsdag på grund af en skade.

De to tidligere Tottenham-spillere var begge med, da Tottenham blev slået ud af Champions Leagues kvartfinaler af Real Madrid i 2011. Madridklubben vandt samlet 5-0 over to kampe.

Derfor er det Tottenham, der har revanche til gode, når holdene går på banen tirsdag. Begge hold har seks point efter de to første gruppekampe. Gruppens øvrige hold, Apoel og Borussia Dortmund, har nul point.

  • Harry Kane,Christian Eriksen
    Tottenhams Harry Kane, til venstre, bliver blandt andet fodret med oplæg fra danske Christian Eriksen (til højre). De to skal forsøge at stoppe mægtige Real Madrid, når de to hold møder hinanden tirsdag. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster