Annonce
Sport

Team Esbjerg er DM-finaleklar efter drama og grim skade

Øverst i denne bunketackling hænger Viborgs Line Haugsted, som spillede en stor kamp i semifinalen mod Team Esbjerg onsdag. Desværre blev hun slemt skadet sidst i kampen. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Line Haugsted storspillede, men blev skadet, da Team Esbjerg fuldførte et comeback ude mod Viborg.

En storspillende Line Haugsted styrede Viborg HK mod en DM-finaleplads i kvindernes håndboldliga hjemme mod Team Esbjerg. Men i kampens slutning blev hun slemt skadet, og det udnyttede gæsterne til at snuppe sejren.

Efter at have været nede med hele seks mål undervejs endte vestjyderne med at tage sejren på 29-28 efter en dramatisk afslutning.

Hjemmeholdet lagde ellers fremragende fra land og rev de vestjyske gæsters forsvar fuldstændig fra hinanden gang på gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anført af en ustyrlig Line Haugsted, som scorede seks mål på seks forsøg i første halvleg, og en stærkt spillende Anna Kristensen i målet, tog de grønblusede teten.

Efter bare syv minutter var gæsterne nede med 3-8, og Jesper Jensen kaldte til timeout.

Det gav kortvarigt effekt, men Esbjerg-forsvaret var ikke i sync. Målene peb ind om ørerne på gæsternes to keepere, og fem minutter fra pause kom Viborg foran med 16-10.

En lille slutspurt frem mod pausen holdt afstanden nede på fire mål halvvejs, men Esbjerg lignede bestemt ikke et hold med finalekurs.

Viborg havde dog to kampe i kroppen fra weekendens Final 4-stævne i European League. Spørgsmålet var derfor, om fysikken kunne stå distancen i anden halvleg.

Da Esbjerg fik reduceret afstanden til to mål, kunne det ligne, at de fysiske ressourcer kunne blive en faktor. Men Viborg holdt stand længe, og Line Haugsted fortsatte med at imponere.

Forskellen var på fire mål, da holdene gik ind i det sidste kvarter, men Esbjerg bed sig fast, og otte minutter før tid fik gæsterne på en ærgerlig baggrund endnu bedre forudsætninger for at komme tilbage.

Kampens helt store oplevelse, Line Haugsted, blev sendt i gulvet af en hård tackling. Og hun blev liggende med store smerter i skulderen.

Da skadens alvor stod klart efter et par minutter, fik halspeakeren kaldt en læge fra publikum ned på banen for at hjælpe Haugsted ud i omklædningsrummet. Det lignede en skulder ude af led.

Et rystet Viborg-hold manglede stjernen både offensivt og defensivt, og fire minutter før tid fik Esbjerg kontakt ved 27-27. Det var første gang, stillingen var lige siden 0-0.

Et rystet hjemmeholdet kunne ikke holde dampen oppe uden Haugsted. Kristina Jørgensen brændte et straffekast, og så kunne Esbjerg snuppe sejren til slut.

I finalen venter enten Odense eller Herning-Ikast. De to hold skal ud i en afgørende tredje semifinalekamp.

/ritzau/

  • Kvindehåndbold - Semifinale
    Øverst i denne bunketackling hænger Viborgs Line Haugsted, som spillede en stor kamp i semifinalen mod Team Esbjerg onsdag. Desværre blev hun slemt skadet sidst i kampen. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Annonce
Annonce
Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver