Annonce
Sport

Team Esbjerg jagter mulig genvej i Champions League

Kathrine Heindahl skal med sin attitude og hårde tacklinger være med til at tappe Buducnost for kræfter lørdag. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Montenegrinske Buducnost gæster Esbjerg lørdag, hvor det er danskerne, som har noget at spille for.

Team Esbjergs kvinder skal lørdag vise, at de er det eneste hold på banen, som reelt har noget at spille for, når montenegrinske Buducnost kommer på besøg i Champions Leagues gruppespil.

Det er næstsidste runde, og mens Buducnost ikke kan blive andet end nummer fem i gruppen, så kæmper Team Esbjerg for at sikre sig andenpladsen.

Den er vigtigt, fordi nummer et og to i gruppen er direkte kvalificeret til kvartfinalerne, mens nummer tre til seks i gruppen skal spille ottendedelsfinaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jesper Jensens tropper ligger på 18 point side om side med ungarske Györ og rumænske Rapid Bucuresti, mens franske Metz på 21 point ligger til at tage gruppesejren.

Metz tager lørdag imod netop Bucuresti. Der kan nævnes mange scenarier, men hvis Metz lever op til favoritværdigheden lørdag, bliver det noget mere simpelt.

Så vil en sejr til Esbjerg mod Buducnost betyde, at danskerne rejser til Györ i sidste runde til en direkte duel om andenpladsen og dermed billetten direkte i kvartfinalen.

Point lørdag er altså vigtigt, og derfor er Jesper Jensen glad for, at kampen ikke skal spilles i et balkaninferno med montenegrinere overalt på lægterne.

- Buducnost er et spændende hold, som, jeg synes, er blevet dygtigere og dygtigere hen over sæsonen. Det så vi også med Bojana Popovic (Buducnosts træner, red.) sidste år, hvor hun var god til at udvikle holdet.

- Det bliver sjovt at spille mod dem igen, men jeg er glad for, at vi ikke skal spille på udebane mod dem, siger cheftræner Jesper Jensen i en pressemeddelelse fra Team Esbjerg.

Han forventer, at Buducnost bliver en svær modstander, der vil forsøge at ødelægge kamprytmen.

- Vi bliver helt sikkert udfordret, for Popovic ved godt, at hun skal herop for at rode lidt rundt i rytmen og i værktøjskassen, hvis de skal hente point, lyder det fra Jesper Jensen.

- De har også et par spillere, som er tæt på verdensklasse, som vi også skal holde øje med. Det er et spændende hold, som er gode til at spille mod de bedste hold.

Kampen spilles klokken 18.

/ritzau/

  • CL kvindehåndbold: Team Esbjerg - Kastamonu Belediyesi GSK
    Kathrine Heindahl skal med sin attitude og hårde tacklinger være med til at tappe Buducnost for kræfter lørdag. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik